Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

347 gyldne Horn«, og endnu den Dag i Dag hæver sig langs Kysterne Fiskernes Vagtstationer (Fig. 196), hvorfra de udspejder Fiskene og indespærrer dem. Det er i Principet den samme Fremgangs- maade, som den norske Laksefanger bruger, naar han lurer paa Giljen, eller som man kan trælle langs Rhinen ved Basel, hvor Fiskeren paa et Stillads højt over den ilende Flod lig en Edderkop passer det Snoreværk, der er Føletraade til Fangegarnet. Fangsten af Thunfiskene sker enten ved Vaad, der landdrages, eller ved særegne drivende Redskaber (f. Eks. la Courantille), ja, Fig. 19(5. Tyrkiske Fiskere paa Udkig. ved Cadix liar man endog jaget disse store Fiske under Blus fra Baadens Forstavn og dræbt dem med Trefork eller —med Kaarde- stik, altsaa som Spanierne vare vante til at dræbe Tyrene paa Arenaen. Det ejendommeligste Fiskeri sker dog ved den saakaldte Madragne, som for Tiden mest bruges ud for Calabriens og Sici- liens Kyster. Madraguen kan nærmest jævnføres med den norske Kilenot, men den er langt større og dens Brug er langt mere ind- viklet. Den opsættes fra en Strandbred, uden for hvilken der er god og ren Sandbund, som skraaner jævnt udefter. Først udsættes skævt fra Kysten en lang Række Smaagarn, som underliden ræk- 30*