Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
358
for at avle paa de Pladser, hvis Naturvilkaar sikrer Æggenes Klæk-
ning og byder den spæde Yngel den for denne passende Føde,
maatte tidligt være stærkt udsatte for at blive færre og færre i Tal.
De gaar nemlig saa langt op i Flodernes Tilløb, at de paa Avle-
pladserne let opdages og fanges, saa meget lettere, som de under
Avletrangen mister den Skyhed, som de ellers har. Dernæst har
disse Fiske i Sammenligning med andre madnyttige og yndede
Fiske forholdsvis faa, men store Æg og disse kræver en lang Klæk-
ningstid, en længere end den ellers er kendt hos de allerfleste Fiske;
men jo længere det varer, inden de frit i naturlige Vande lagte Æg
er om at klækkes, og mere end Fjerdelen af et Aar varer det,
inden et Lakseæg er klækket, des mere er de udsatte for at gaa til
Grunde, enten fordi de ædes af de talrige Dyr, som ynder den
Føde, eller fordi de ødelægges ved Forstyrrelser af Avlepladsen osv.
Desuden er den opvoksende Yngel, som i mange Maaneder bliver
i det færske Vand, inden den drister sig ud i Havet, ogsaa meget
udsat for Tilintetgørelse.
Naar saa ved Siden heraf ikke glemmes, at af de paa de na-
turlige Avlepladser lagte Æg langtfra alle bliver klækningsdygtige,
fordi de ikke er bievne paavirkede af Hanfiskens Sæd, er det
klart, at Udsigten til al faa et større Tal levedygtige Fiske af Æg,
som omhyggeligt og rigeligt er bievne overskyllede eller blandede
med Sæd, er stor. Man kan ikke alene paavirke ethvert Æg, som
overhovedet er modtageligt for Sædfim, men i Klækkerummet,
under omhyggeligt Tilsyn og i godt Vand, faar man klækket nærved
ethvert Æg, og Yngelen vil under et dygtigt Opsyn og i Rum, hvor
ingen eller næsten ingen Fare truer, ikke være udsat for at gaa til
Grunde i synderligt stort Tal.
Erfaringerne med Laksefiskenes Æg maatte selvfølgelig vække
Opmærksomheden for at overføre den kontrolerede Fiskeavl paa
saadanne Fiske i Havet, hvis Tal aftog af en eller anden Grund
eller som man ønskede at overføre fra en Kyst til en anden. Paa
denne Maade vilde man kunne have Udsigt til at modvirke Føl-
gerne af et altfor skarpt Fiskeri, foruden at man ogsaa ad den Vej
maatte kunne sikre sig en Opvækst af Saltvands fiskes Yngel i af-
lukkede Vande.
I Nordamerika saa man tidligt, hvilken Nytte det kunde bringe,
om man overførte den hidtil kun for Laksefiske brugte kontrole-
rede Klækning til andre Fiske. Man havde saa meget større Op-
fordring til at slaa ind paa Forsøg, som der var en direkte Anled-