Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
361
Evropa har været forholdsvis langsom til at følge Nordameri-
kanernes Eksempel. Det er hen i Firtierne, at der for Alvor prø-
ves gennemført Klækning af Nyttefiske i stor Stil, d. v. s. med det
Maal praktisk at ophjælpe Fiskerierne, hvor Fiskemængden af en
eller anden Aarsag var aftagen. For en Del har man tøvet med
at følge efter, fordi man ikke dristede sig til eller raadede over de
nødvendige Pengemidler. Men dernæst lagde ogsaa adskillig viden-
skabelig Skræmthed sig i Vejen. I saa meget højere Grad maa
man derfor prise den Ihærdighed, hvormed f. Eks. Mænd som
Kaptajn G. M. Dan nevig i Norge allerede siden 1884 og til Nu-
tiden har holdt ud og forhaabentlig vil holde ud fremdeles. I de
første fire Aar klækkedes i Dannevigs Klækkeanstalt »Flødevigen«
ialt 100 Miil. Torskeæg, som udsattes paa forskellige Steder af
Kysten. Han maatte saa i to Aar standse af Mangel paa Drifts-
midler. Men siden har han fortsat Klækningen, saa at han hidtil
har kunnet afgive tilsammen et Par Miil. Yngel. Han skriver:
»Allerede de første Aar efter, at Arbejdet var begyndt, bemærkedes
en tiltagende Mængde Smaatorsk«. Troen paa, at dette skyldtes
Anstaltens Virksomhed, styrkedes ved Resultatet af et Forsøg paa
at besætte en indelukket Fjord østenfor Arendal med Yngel, hvilket
skete 1886. Det paafølgende Aar indkom nemlig en Erklæring
om, at man i de sidste nogle og firti Aar aldrig havde iagttaget
saa mange Smaatorsk i Fjorden. I Kristianiafjorden indenfor Drø-
bak gik Fangsten af Torsk og Flynder stadig nedefter, indtil den
for Torskens Vedkommende, efterat Torskeyngel var bleven udsat,
fra 1892 til 1898 næsten fordobledes.
I Amerika har den kontrollerede Klækning af Saltvandsfiske og
Hummer efter stigende Maalestok tiltaget, og den drives nu ogsaa
i Kanada og paa New Foundland. Den amerikanske Fiskeklæk-
nings Omfang kan man tænke sig, naar det vides, at der i 1902
fra Statens Klækkerier uddeltes 1500 Mili. Ungfiske og 81 Mili.
Hummeryngel.
I Storbritanien har denne Klækning endelig faaet Fodfæste, og
baade i Skotland og England klækker man nu med Udbytte Rød-
spætteæg. Med stort Held har P. Vincent i Frankrig allerede
fra 1886 klækket Aloseyngel og derved øget denne Stamsilds Mængde
i Seinen, hvor den forinden var i høj Grad aftagen i Tal.
Senere er Klækning af Havets Nyttefiske fortsat i Frankrig, og
man har for kun to Aar siden netop i Frankrig opnaael at kunne
Arthur Feddersen : Havet. o-i