Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

372 Det skildrer en Legende om St. Neot, der omhandler, hvorledes han i en Sygdom modtog Tilladelse fra Himlen til daglig fra en hellig Dam at faa een, men ogsaa kun en eneste af de i Dammen værende Fiske. Men den hellige Mands tro Tjener har rimeligvis været i Tvivl, om hans Herre vilde have sin Fisk kogt eller stegt; han tog derfor to, kogte den ene og stegle den anden og bragte dem til St. NeoL. Dette gik St. Neot nær til Hjærte, saa nær at han trods sin Hellighed ikke alene blev ræd, men saa vred, at det ene Skældsord jog ud af hans Mund efter det andet. Tilsidst bød han Tjeneren øjeblikkelig igen at kaste Fiskene i Dammen og bad saa inderlig om Tilgivelse for den svare Synd, at Himlen lod sig bevæge og viste dette derved, at baade den kogte og den stegte Fisk blev spillevende, saa snart de faldt i Dammen. I al Almindelighed er det en Kendsgærning, at Handelen med Færskvandsfiske i færsk Tilstand ligger forud for Handelen med færsk Havfisk. Men selv efterat man begyndte at udnytte Havets Fiske og gjorde dem som lærske til Handelsvare, vedblev Handelen med dem at være stedlig. Tydeligst viser dette sig i Storbritanien, dette af rigt Fiskehav saa omgivne Land. I England var Fiske- handelen i lange Tider næsten udelukkende lokal; mens i vore Dage mangen Fiskerby er siettere forsynet med Fisk end Storbyerne. I Skotland maatte man endnu i det attende Aarhundrede salte eller røge næsten alle Laksene, fordi Laksen som færsk kun kunde sælges lokalt. Men efter at man (1780) havde udfundet, at den færske Laks ved at pakkes i Is kunde holde sig frisk i længere Tid, tiltog Laksehandelen og dermed Laksens Værdi. Det er Dampkraften, som i Storbritanien ret egentlig har ud- viklet Fiskehandelen, og det samme gælder ogsaa for Fastlandets Vedkommende. Indlandets Stæder har derved, hvad Adgang til Fisk angaar, næsten bedre Vilkaar end Havstæderne. Afstandene har ikke meget at sige. Newhavens Fiskerkoner kommer stadig til Skotlands større Indlandsbyer; det svarer Regning for dem at rejse milelangt ad Jærnvejene for at sælge fra Kurven. Paa den anden Side, har den lettere Adgang til Fiskemad udviklet Smagen for Fiskekød, og Fiskehandelen har taget et overordentligt Opsving. De store engelske Fiskemarkeder og overhovedet Fiskemarkederne i Nutiden er ikke indskrænkede til deres nærmeste Opland. Fiske- varer sendes f. Eks. alle Vegne fra til det gamle Fiskemarked i Billingsgate (Fig. 208). Men derfra gaar de ikke alene til Forbrug i London eller i England; der sendes til Fastlandets Markeder Fiske,