Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

371 Færsk fis khandelen maatte selvfølgelig i fordums Dage have ondt ved at udvikle sig i større Omfang paa Grund af at hverken Veje eller Transportmidler tillod, at Fisken kunde bringes til Pladser, som laa noget fjærnt fra Fangestederne. Dersom man vilde, fjærnt fra Kysten, have friske, færske Fiske, maatte man holde sig til Færsk- vandsfiske. Men det er sandsyn- ligt, at de færske Vande, som kun- de afgive færsk Fiskemad, først ret er komne under Drift, efter at Katolicismen havde bred l sig over Landene og med den Indfø- relsen af de tal- rige Fastedage. Hvor Klostrene lagdes inde i Landet valgtes netop af Hensyn til Fastemaden Pladser ved fiske- rige Floder eller Indsøer, og oven i KøbeL vil man finde omkring Fællesboliger for Mænd eller for t v Walhcts. Kvinder, som Fig. 207. Kirkevindue med St. Neots Legende. søgte Ly bag de af Kirken værnede Mure, Spor af Fiskedamme eller Beholdere for indfangede Fiske. Man nøjedes dog ikke med grave Damme; men opmurede endog store Kummer og førte frisk Vand igennem disse, netop som vi endnu ser det i de større Forretninger, hvor der hand- les med levende Fisk. I den gamle St. Neots Kirke i Cornwall oplyses man f. Eks. herom ved Hjælp af et gammelt Glasmaleri (Fig. 207).