Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

32 samtidig at Vandet. Disse res enten Ribber frem- eller skinner i Fig. 33. En Ribbegople fra Nordsøen. hvilket man ikke har kendt før den tyske Ekspeditions Under- søgelser; men ved disse fandt man dem baade i det atlantiske og i det indiske Hav. Bedst kendt er Ribbegoplen Cydippe pileus (Fig. 33), som ved Sommertid jævnlig ses langs Nordsøkysterne. Dens Krop har omtrent Form som en Citron, men den er ikke fuldt saa stor som Citronen. Denne krystalklare Gople er omgiven af otte Ribber, som samles oventil og nedentil og med lige store Mellemrum indbyr- des. Paa Ribberne sidder talrige Tværrækker af Fimrehaar, som ved bagefter driver Goplen gennem Dagslyset med alle Regnbuens Farver; om Natten fosfori- serer de med blaaligt Skær. Endnu maa fremhæves Nord- sø-Ribbegoplens mærkelige Fangearme, der udgaar fra hver Side af Kroppen og hver for sig kan trækkes helt tilbage i en Hule. Men medens denne Cy- dippe er et fuldstændigt Over- fladedyr ligesom det skønne, baanddannede, saakaldte Venusbælte (Gestus Vene- ris), har man altsaa nu og- saa Kendskab til Ribbegopler fra Dybet. Disse udmærker sig alle ved at have fiolette og mørke Farver i Modsæt- ning til Overfladens krystal- klare Former. En af de interessanteste Opdagelser, som den amerikanske Albatros-Ekspedition under Agassiz’s Ledelse gjorde udenfor den amerikanske Stillehavskyst, var Fundet af en svømmende Sø- pølse (Fig. 34). Søpølserne er nemlig, som alle Pighude, træge, paa Havbunden krybende Dyr. Carl Chun traf nu ogsaa dette Dyr i det indiske Hav imellem Seychellerne og Afrika, og han skriver, at Søpølsen næppe i Skønhed overtræffes af noget pelagisk Dybhavs- dyr. Straks man ser den, minder den paafaldende om en Gople eller en Søanemone. Den bløde, slimklare Krop, som er uden de hos andre Pighude typiske Kalknaale eller Kalkkorn, er roserød,