Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

44 I det Hele er det mærkeligt, hvor meget Eremitkrebsene er i Stand til at afpasse sig efter Forholdene. Herpaa afgiver Fig. 44 et smukt Eksempel, idet den afbildede Form har valgt sig Skaller af Snegleslægten Sø tand (Dentalium) til Bolig. Andre Eremitkrebs vælger hule Plantestængler til Bo og lukker saa for den aabne, bagerste Ende ved Hjælp af den haarde, sid- ste Bagkropsring. S i I d n pr p p ru MoAWflF Sjældnere end Søpindsvin, Søstjærner osv. ei' Søl il i eme. Disse pragtfulde Skabninger tildrager sig meget stærkere Opmærksomheden, fordi man fra Dybhavet har fremdraget flere Arter, som til Dels staar tidligere Jordperio- ders Former særdeles nær. Hver Gang, der fremdrages en ny Art af Sølilier, spejder man derfor efter at finde »the missing link« (det manglede Led) imellem de endnu levende Arter og Forverdenens. En af de ved »Valdivia« fremdragne ny Arter er gengivet i Fig. 45. Den blev taget paa en Dybde af over 2200 Fod. I Sydpolarhavet ved En- derby Land paa næsten 14 000 Fods Dybde tog »Valdivia« et Par Arter, og især fandt man Mentawei-Bækkenet i det indiske Hav saa rigt paaJ stilkede Crinoider, saa at man endog traf fire for Videnskaben nye Arter. En ny Art af Slægten Rhizocrinus fra Somalikysten paa henved 5000 Fods Dyb bidrager til en nøjere Kundskab om den V' geografiske Udbredelse af nærstaaende For- mer den i Videnskabens Historie saa navnkundige Lofotens Sølilje, Rhizocrinus Fig. 46. Lofotens Sølilje. Lofotensis (Fig. 46), som i sin Tid opdage- des af Norges store Naturgransker Michael Sars; den i Afrikas Nærhed tagne Art er dog ikke alene langt større end den norske, men den er ogsaa i andre Retninger afvigende. Imellem de talrige Søstjærner, som Havdybet huser, er der ikke faa mærkelige Former, og allerede længe har man kendt Ræk- ker af dem, d. v. s. siden Wy ville Thomsons navnkundige Tog- ter. Endog fra Dybder af over 14 000 Fod har man fremdraget