Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

45 Søstjærner. saaledes bl. a. de mærkelige Porcellænstjærner (Hyphalaster), imellem hvilke er Former med Torne langs Arme- nes Rygside (Fig. 47), atter et Vink om, at Tilpasningens store Lov gælder lige fuldt, om Organismerne end er bievne drevne ud Fig. 47. En Porcellænstjærne fra Guineabugten. Nat. St. til Jordens eller Havets yderste Grænser. Overalt staar Kampen for Tilværelsen — og overalt findes altid i Naturen de formaalstjen- ligste Veje. Vi har allerede imellem Dybhavsfiskene set, hvorledes Havets Mørkerige paavirkede dem baade i Retning af at indskrænke deres Synsorganer og i Udviklingen af ejendommelige Lysgivere. Men hvad der er Ret for en Fisk, kan ogsaa kræves af andre Dyreklas- sers Individer. I Virkeligheden linder vi da ogsaa imellem de andre Dybvandsdyr, som i Følge deres Afstamning skulde være seende, enten at de er dette i ringe Grad eller at de endog er bievne helt blinde. Vi kan følge Synsevnens Aftagen Trin for Trin lige fra Dybdebæltet, som endnu tillader Sollysets Fremtrængen, til det kun er et svagt Skær, og indtil det næsten iskolde Dybs tætteste Mørke. Ligesom den allerede omskrevne Blindfisk er et typisk Eksempel paa Øjemangel eller paa virkelige Synsredskabers Tilintetgørelse og Erstatning ved et Slags Hulspejle, saaledes vil man imellem Dyb- havskrebsene f. Eks. finde blinde Arter. Men ogsaa i Tilfælde, hvor