Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

60 Held, at vi er i Tvivl, hvilke Haver fra et rent Smags-Standpunkt vinder Prisen, enten Amfitrites med Søanemoner og Koraller blom- strende Lunde eller Geres og Floras Haver«. »Som det skabende Grundlag for den i Tusender af Former optrædende Uensar lethed i Cellernes Opbygning, opfatter vi Tran- gen til at bringe Løvets Overflade saa meget som muligt i Sam- kvem med luftmættet Vand. Løvets Spredning svarer bedst til dette Livsvilkaar, og derfor er det netop Løvspørgsmaalet, som i Algernes Rige ændres i alle Afskygninger. Hele Planten er Blad, Løv, og en yderligere organisk Deling findes næppe. Hvad vi hos Tangarterne jævnfører med de højere staaende Planters Rod er kun et Hæfteredskab, som ved Sugning eller Omklamren fæster Løvet til Havbundens Sten og Klipper uden at overtage en Rods Virksomhed; Stammen er kun Løvets Stængel. Det var ikke nogen Skønhedstrang, som saa henrivende og fint udlakkede og fjerdelte Rødalgernes Løv, men det i Tilværelseskampen løste Spørgsmaal, hvorledes med den størst mulige Sparsommelighed ved Opbyggel- sen al Cellerne den størst mulige Overflade kunde fremkomme. Hvilket kan sammenstilles med den Udvikling i Dyreriget, hvor man ser Protoplasmaets (Urgrundlagets) første Omsorg, om man tør skrive saaledes, rettet paa at skabe en Mave. Hele Tangplanten er Løv uden virkeligt Skæl imellem Rod, Stamme og Blad, og næppe en Gang faar Udviklingen af Fonnerelsesorganernes, Spo- rernes, Kapsler nogen Indflydelse paa Løvets Form. Kun nogle, dybt i Havet voksende Arters Trang til at faa Sollys bragte dem til at flyde i Vandskorpen og tvang visse Cellepartier til at danne et særligt Flyderedskab, mere eller mindre store Blærer, som tit efterligner stilkede Frugtformer og derved giver Sargasso-Tangen, hvis alrevne Grene i det aabne Hav danner drivende Enge af et Omfang som mægtige Riger, et Udseende, som om den bærer Grene af Lavrbærtræet«. Algerne udgør en Verden for sig selv. De omfatter endnu i den nuværende Jordperiode over 6000 Arter; men i Jordens tid- ligere Dage har de vistnok været langt talrigere. I disse Planter har Havet, hvad Planteriget angaar, udtømt sin skabende Kraft; det kunde ingen Sinde have magtet at udvikle nogen Blomsterplante.