Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

69 nemlig for de Have, man nærmere kender, sat en Middeldybde af 3613 M., for Nordishavet har man regnet 820 M. og for Sydishavet 1800 M., hvilket sidste Maal dog maaske er for højt. Kun ved Hjælp af talrige Dybdemaalinger kan man faa et nøje Billede af Havbundens Udseende. Derfor kunde alle tidligere Gis- ninger om Havets Bjærge, Dale osv. kun være Laan fra Fastlan- denes Overfladeforhold, og det har da ogsaa vist sig, al i vore Dage har Fortidens Fantasterier maattet vige; som Luftspejlinger viger, naar man gaar dem ind paa Livet. Spørger man da, hvorledes Havbunden vilde vise sig, dersom den pludselig var tørlagt og overskuedes, er Svaret, at man vilde skue svagt bølgende Højde- rækker, i Almindelighed skiftende med næsten fladrette Sletter, alt tilsammen, efter den havkyndige K rummel s Udsagn, »en utrolig Kedsommeliglied«. Vældig store Flader vilde minde om vidtstrakte Hedeflader eller om Stepper som Ruslands eller om de amerikanske Prærier. Hist og her er der vistnok Uddybninger, men brattere Indsænkninger til større Dybder maa søges ved Randen af Fast- lande og ved Øernes Fod. Lige saa længe som man med Loddet i Haand har søgt at finde Vej langs Kysterne, lige saa længe har man rimeligvis søgt Kundskab om Havbundens Natur. Af Herodot, som syslede meget med »Nilgaaden«, har man nemlig den Iagttagelse, »at naar man sejler til Nillandet og endnu er en Dagrejse fjærnet derfra, vil man med Loddet faa leret Dynd (Slik) op fra en Dybde af elleve Favne; saa langt ud naar altsaa tilsyneladende Udskylnin- gerne fra Land«. Den græske Skipper vidste altsaa, at saa snart Loddet, nord for Nillandet, paa elleve Favne fandt Slikbund, havde han endnu en Dagrejse, inden han naaede Land. Allerede tidligt hulede man Blysænkets Fod og fyldte Gruben med Tælle eller en anden blød Masse, hvori Prøver af Bunden kunde trykkes ind og hænge ved, saa snart Loddet stødte. Man fik derved at vide, om man havde Lerbund, Sand, Grus, Klippe eller Dynd paa Pladsen. Lodningerne bragte saaledes efterhaanden adskillig Kundskab til Veje; men en saa langsommelig Opprikning kunde selvfølgelig ikke længe tilfredsstille. Man maatte have Redskab til at afsøge større Strækninger ad Gangen, og man indrettede da den saakaldte Skrabe, ved hvis Hjælp man ikke alene løsnede enkelte Prøver fra Havbundens Overflade, men tillige bragte større Prøver frem