Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

68 Øer, Nares-Dybden imellem Palau og Karolinerne og endelig Patters on-Dyb et nordvest for Avstralien. Men det dybeste Punkt tænkte man at have fundet i ringe Afstand fra Nippons Sydøstkyst, nemlig Tuscarora-Dybden, hvor man en Gang lod- dede 8513 M., medens der overalt i Nærheden var en Middeldybde af over 7000 M. Imidlertid har dette Billede ændret sig siden Sommeren 1895, da den engelske Hydrograf Wharton (paa Pen- guin-Togtet) fandt, at der fra Fidji-Øerne indtil Ny-Zeeland stræk- ker sig en med Øer og Koralrev udstyret Ryg (Tonga-Plateauet) paa hvis Østrand tre Sænkninger paa over 8000 M. paavistes. I den sydligste af disse Sænkninger gik Loddet ned til over 9000 M., nemlig til 9184 og 9427 M. og derover, nemlig ved Ker made c- Øerne, hvor Dybden var 30 930 engl. Fod. Stillehavets Randhave er i Almindelighed mindre dybe; mest lavvandet er det gule Hav. I det arktiske Hav er der over Islandsplateauet paa det mindst dybe Sted kun 649 M. Atlanterhavets Dal fortsælter sig i Ishavs-Bækkenet, som imellem Spitsbergen og Grønland naar sin største kendte Dybde. Denne atlantiske Dybdelinje opfatter Supan som den rette Grænse imellem den Gamle og den Nye Verden. I Beringshavet, som kun er 52 M. dybt, forbinder nemlig begge Fladhave de to Fastlande. Det nordlige Polarhav mentes længe at være et temmeligt fladt Bækken; men efter Nan- sens Togt véd man, at der imellem Franz Josephs-Land og Ny- Sibirien er Dybder paa indtil 3800 M. Fra Sydpolar havet har man kun faa Dybdemaalinger. Man mener indti] videre, at dets Bund er et Plateau, som næppe ligger dybere end 1000 til 1500 M. Man træffer ikke sjældent omkring Indsøer, om hvis største Dybder man kun har Gisninger, den Mening, at den største Dybde i Søen er umiddelbart ud for det omgivende Lands største Højde. Man tænker sig, at til det højst hævede Land maa der svare en Sænkning, som har omtrent samme Maal nedefter, som Højden hæver sig op eller. Mærkeligt nok liar det ved Dybdemaalinger i Havene i det hele vist sig, at Fastlandenes største Højder jævnført med Havenes dybeste Indsænkninger eller Dale falder indenfor det samme Størrelsesomraade. Til den største Bjærghøjde Gaurisankar (8840 M.) svarer Penguin-Dybden (9427 M.). Havenes Middeldybde kan man med et rundt Tal sætte til omtrent 3500 M. Man har