Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

67 Bugt. Der er mange Indsænkninger i Østersøen, indbyrdes adskilte ved Højdedrag eller smalle Rygge og i Regelen indtil over 100 M. dybe. I Middelhavet har man loddet en Dybde af 4400 M. Dette Hav er ellers forholdsvis stærkt leddelt. Ved det imellem 200 og 950 M. dybe Gibraltar-Stræde er det skilt fra Oceanet og det deles ved en højt hævet Banke imellem Sicilien og Tunis i et mere lavvandet, vestligt Bækken, som dog nær Øen Menorca sænker sig til 3070 M., og et østligt, som er noget dybere end 4000 M.; det joniske Hav synes at naa sin største Dybde ved 3600 M. Derimod er Sorte- havet og det Asowske Hav kun lavvandede; det sidstnævntes Dybde er næppe større end 15 M. De østamerikanske Rand- og Middelhave viser meget forskellige Forhold. Medens det Indre af St. L o renz-Bugten er over 500 M. dyb, naar godt og vel en Tredjedel af den meji- k an ske Bugt ikke 200 M. Andre Dele af dette mellemameri- kanske Indhav sænker sig til over 3500 M. En Dybde ved Yuca- tan kappes endog i dens vestlige Del med det frie Atlanterhavs største Dybder, siden der nær Antillerne er maalt over 8000 M. Af det indiske Hav er først for faa Aar siden og nærmest Strøget nord for Ækvator tilfredsstillende opmaalt. Man har truffet Dybder i det paa over 5400 M. I det trugformede røde Hav har man fundet 1900 M. I Havene imellem det Indiske Ocean og Sydhavet, saasom i Sulu-, Celébes-, Banda- og i (det melanesiske) Koralhavet, er der dybe og skarpt afgrænsede Indsænkninger, som gaar ned til over 5000 M. Det store Ocean deles ved Meridianen paa 150° v. L. i tvende Halvdele af meget afvigende Dybdekarakter. Den ameri- kanske, øfatlige Side sænker sig jævnt ud imod denne Grænselinje, i hvis Nærhed, henimod Sandwich Øerne, Dybden stiger indtil 5000 M. Den Opfattelse, at det af »Challenger« opdagede Plateau, som krones af Marquesas- og Selskabsøerne, strækker sig langt imod Øst, har helt og holdent stadfæstet sig, ti de senere Dybdemaalinger har vist, at Øerne San Felix og Juan Fernandez bæres af en ret høj Ryg. Det østlige Stillehavs største Dybde ligger ved Unalaschka og er paa 6140 M. Langt mere delt er det vestlige Stillehavs Bund. Her har man allerede længe kendt de indtil 6000 M. dybe Sænkninger (Miller- og Hilgard-Dybderne) ved Phønix-Øerne, Thomson- Dybden imellem Ny-Zeeland og Avstralien, Gazelle-Dybet imel- lem Ny-Zeeland og Ny-Kaledonien, Carpenter-Dybet ved de tyske