Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

(56 sysselsat og sysselsætter Videnskabsmændene i alle Lande, ikke mindst fordi Kundskab til Havets Vejrforhold, dets Strømninger o. ni. m. liar indgribende Vigtighed i mange praktiske Retninger. Dersom man samler vor nuværende Kundskab om Havdybderne, vil man allerede efter saa forholdsvis faa Aars Undersøgelser allige- vel kunne faa et i det hele nøjagtigt Udsyn over Havbundens Topografi. Efter disse Undersøgelser omfatter Jordens Have helt naturligt otte Afdelinger, hvis Enkeltheder det er af lige saa stor Inter- esse at kende i større Træk og gøre almenkendte, som det er natur- ligt, at man kender Fastlandenes vigtigste Bjærgkæder og Dalstrøg. Atlanterhavet blev af Amerikaneren Maury opfattet som en stor Sænkning, »et Trug«, imellem de to Polarkrese. Men denne Opfattelse har man helt maattet opgive. Ti man har fundet, at der omtrent midtvejs i dette Ocean fra Syd til Nord, nær og para- lelt med Kysterne og i S-Form, strækker sig en Kæde af sammen- hængende, brede Højder, hvortil f. Eks. Telegrafplateauet hører, medens der længere imod Nord rækker en Højderyg fra Skandina- vien ud over Island. Imod Syd bliver Hovedplateauet smallere og ud- sender paa Højden af Øen Tristan d’Acunha en Udløber over imod Afrikas Kyst. Dybden over den førstnævnte Højde skifter imellem 1800 og 3600 M. Oceanet bliver ved disse Højder firdelt. I den nordvestlige Afdelings sydlige Del har man loddet det hidtil dybest fundne Sted og truffet en Dybde af noget over 8300 M. En Længderyg, som udgaar fra Skotland og strækker sig til Færøerne nærmer sig paa et enkelt Sted saa nær Overfladen, at Dybden kun er 550 M. I Modsætning hertil linder man ved Østranden af New-Foundlands-Banken en stor Dybde. En Mærkelighed i Atlan- terhavet er endelig den lavvandede Alice-Banke sydvest for Azorerne, der blev opdaget af Fyrst Albert af Monaco. Evropas Rand- og Middelhave udgør en naturlig Afdeling lor sig. Af disse Have er Nordsøen kun lidet dyb; den største Dybde er maalt i Skagerrak, nemlig 808 M. Dens nordøstlige Del er langt den dybeste, medens dens sydvestlige Del, adskilt ved den flade »Dogger-Bank«, er lavvandet. Østersøens største Dybde er endnu ringere, nemlig 427 M. Dette Hav er for Resten særdeles godt kendt. Man kan for det skælne imellem Bælt parti et, som omfatter Kattegat, Bælterne og den mecklenburgske Bugt, den egentlige Østersø indtil den finske Bugt og den botniske