Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
65 De tidligste Maalinger paa den af Handelsskibene fulgte Vej imellem Ireland og Nordamerika udførte Amerikaneren Berryman 1853 og han opdagede derved den senere saa tit nævnte Under- havshøjslette, Telegrafplateauet, hvis Dybde under Overfladen i en Afstand fra Land af omtrent 400 Mil ligger imellem 3000 og 4000 Meter. Paa denne store Flade fandt Engelskmanden Dayman kun paa to Steder fast Bund: ellers var der over alt Dynd. Men med disse Undersøgelser som Indledning tog nu Havbundens Gransk- ning Fart, og de Heste Kulturfolk har siden udsendt selvstæn- dige Undersøgelsesfartøjer med det Øjemed, baade i al Alminde- lighed at fremme Kundskab til Havets Fysik og især for at skaffe nøje og udstrakt Kendskab til Havdybet. De videnskabelige Rejser omkring Jorden og til Polarhavene har naturligvis lige fra Slutnin- gen af det attende Aarhundrede ydet mange Oplysninger. Men de følgerigeste af alle videnskabelige Togler indlededes af Amerikaneren Hoskyn med »Porcupine« og fremfor nogen anden af det nu saa navnkundige «Challenger«-Togt, som lededes af Frank Thomson og Nar es og hvis videnskabelige Arbejde var lagt i saa dygtige Hænder som J. Murrays og Wy ville Thoms ons. Toglet varede fra December 1872 til Mai 1876 og blev ført til alle Have; dets Udbytte er skildret i et femti Bind stærkt Værk. Men overfor denne engelske Stordaad bør man ikke glemme, hvad andre Folke- færd har udført for at opdage Havdybet. Nordamerikanerne kan pege paa Togter som »Dolfins« og »Saratogas« og især paa den saa vigtige »Tuscarora«-Ekspedition, som lededes af Belknap og som i høj Grad har fremmet Kendskabet til Stillehavet. Fransk- mændene tog allerede tidligt deres Del af Havundersøgelserne, saa- som ved »La Peyrouses« og »Dumont d’Urvilles« Togter; i den nyere Tid har »Travailleur« og »Talisman«-Togterne gjort et udmærket Arbejde. Foruden den store, svenske »Vega«-Ekspe- dilion har Nordevropa bl. il. a. at nævne »Vøringens«, med hvil- ken Norges fremstaaende Meteorolog, Mohn fulgte. Danmark kan henvise til »I ngolfek speditionerne« og adskillige andre. Selv Rusland har taget Del i denne videnskabelige Virksomhed. Imellem de følgerige tyske Togter indtager »Gazelle«, »Pommerania« og »Val di via«-Toglerne en høj Rang. Naturligvis ■ er der foruden disse større Undersøgelser af Havene, til hvilke vi endnu en Gang senere vender tilbage, foretaget mange mindre, men som det vilde blive altfor omfattende al nævne. Hvad der er nævnt, vil være til- strækkeligt til at vise, i hvor høj Grad Havets Granskning har