Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

64 at slutte, at lian her havde fundet den største Havdybde; han var kun den Første, som loddede Dybden i det aabne Verdenshav. Endnu i flere Aarhundreder nøjedes man med den fra Old- tiden overleverede Opfattelse, at de største Havdybder laa lige saa langt under Vandspejlet, som de højeste Bjærgtoppe strakte sig over dette. Endog det attende Aarhundrede svandt, forinden nogen Sø- farende fjærnt fra Kysterne satte Loddelinens Bly i Havbunden. Paa Cooks anden Jordomsejling (1771—1775) naaede Reinhold Forster kun 250 Favne; forinden (1749) havde dog all en engelsk Kaptajn Ellis udlov Nordafrika trængt dybere ned, idet han tog Bunden i en Dybde af 1630 M. Hverken lykkedes det Lord Mul- grave 1773 i Nærheden af Spitsbergen at naa Bund med en 1250 M. lang Line eller den navnkundige William Scoresby 1817, uagtet han (paa 76y2 0 n. Br. og 43/4 0 v. L.) sænkede sit Lod ind- til 2200 M. Bedre Held havde den engelske Polarfarende Sir John Ross (den ældre), som 1818 i Ballinsbugten ikke alene fik Bunden i en Dybde af 1970 M. ved Hjælp af et Lod, som vejede 600 Pund, men tillige tog 6 Pund iskoldt Dynd op fra denne Dybde, hvilket i høj Grad undrede hans Samtidige. De tidligste Dybdelodninger var altsaa meget ufuldkomne. Alligevel nøjedes Geograferne i den første Halvdel af det 19de Aarhundrede med dem og skønnede paa et saa svagt Grundlag, at de største Dybder i Havet ikke naaede ud over 3700 M. Kun Alexander Humboldt dristede sig ikke videre i det første Bind af Slonærket »Kosmos«, end til at skrive, at man endnu hverken kendte det aabne Verdenshavs Dybde eller Lufthavets Højde. Det varede da heller ikke længe, før de 3700 M. som Maal for Havdybden slettedes. Da nemlig James Ross (den yngre) vendte tilbage Ira sin mindeværdige Sydpolarrejse, kunde han med- dele, at lian under Vindstille i Syd-Atlanterhavet imellem St. Helena og Brasilien (1843) livade sænket et flere Hundrede Pund tungt Lod 8400 M. dybt — uden, som lian tænkte, at have fundet Bund. Sam- menhængende (systematiske) Undersøgelser i det aabne Hav og nær- mest i Noid-Atlanteihavet blev dog først udførte efter Tilskyndelse af Amerikaneien M. F. Maury, Grundlæggeren af Nutidens Oceano- grafi. Det traf sig saa heldigt, at lians Virksomhed fandt Støtte i de samtidig fremkomne Planer om at knytte en Telegrafforbin- delse imellem Amerika og Evropa. Ti nu blev det ligefrem nød- vendigt, praktisk al kende Havets Dybder.