Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

71 forhold, skønt mange Enkeltheder endnu bør udredes. Det grund- læggende Arbejde i saa Henseende skyldes den skotske Geolog, Professor John Murrays ypperlige Challenger-Rapport (Fig. 67). For Havets Bundforhold, saa at skrive for dets geologiske Bygning, har man fundet det rettest at skælne imellem fem Hoved- afdelinger. Den første Afdeling den Bund, som ligger imellem Strandbredden og 200 Meters Dybden eller med et rundt Tal Hundredfavnegrænsen. Bunden sænker sig in- denfor dette Bælle, det saakaldte Littoral- b ælte, ganske jævnt ud efter de dybere liggende Havstrækninger. Bun- dens Overflademasse skyldes indenfor Lit- toralbæltet næsten ude- lukkende det nærlig- gende Land, i det Tide- vand, Bølgeslag og Strøm har gnavet fra Kysten og ført densÆm- ner ud i Havet, hvorved Sten først har naaet Bund, dernæst Grus og Sand og aller sidst har Lerdelene bundsat sig. omfatter da Kystens Aflejringer, nemlig Fig. 67. Professor John Murray. Det næste Bælte er Globigerina-Dyndet, som optræder i Dybderne mellem 450 og 3500 M. over slore Flader og som ud- gøres af Kalkskallerne fra de smaa til Urdyrfamilien Gitterdyr hørende Globigerinaer eller Kugledyr (Fig. 68). Det tredje Bælte er Radiolariernes. Dyrene, som dette Bæltes Dynd skyldes, hører ogsaa til Urdyrene og er Rhizopoder. Deres Skaller skælnes fra Kugledyrenes derved, at de dannes af Kisel og denne har tit de skønneste og mærkeligste Former, saa- ledes den fra Challengertogtet kendte Hjælm-Radio lar (Fig. 69).