Tone-Radiostationer for Skibe
År: 1916
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 13
UDK: 621.396:2 Tone
Eksemplarer: 5
Det Kontinentale Syndikat for Poulsen Radio-Telegrafi A/S
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Fremskridt fra det gamle Gnistsystem, hvor Morse-
tegnene hørtes som en rullende eller knitrende Lyd,
medens Signalerne fra en moderne Tonestation
høres som Fløjt af en vis Tonehøjde, der langt
lettere gør sig gældende igennem de Forstyrrelser,
som ofte forekommer ved Modtagelsen af traad-
løse Telegrammer, hidrørende være sig fra luft-
elektriske Udladninger eller fra andre telegraferende
Stationer.
ALMINDELIGT
OM SKIBS-RADIOSTATIONER.
I Hovedtrækkene bestaar en traadløs Station
af Antennen (Luftnettet) med den dertil svarende
»Jordforbindelse«, af Senderen og af Modtageren.
Senderen atter bestaar af Stærkstrøms-Apparaterne
og Højfrekvens-Apparaterne, Modtageren af Kob-
lings- og Afstemningsdelene samt Detektordelene.
Ved Stærkstrøms-Apparaterne omsættes Skibets
Jævnstrøm til Vekselstrøm af et passende højt Pe-
riodetal. Denne Vekselstrøm bliver i Højfrekvens-
Apparaterne omformet til Vekselstrøm af et langt
højere Periodetal, den saakaldte Højfrekvensstrøm,
hvilken er de elektriske Svingninger, der overføres
i Antennen som udstraalende Energi.
Modtageren er indrettet til at afstemmes til
Resonans med det Svingningstal, som den sendende
Station arbejder med. Ved Hjælp af den saakaldte
Detektor omformes de modtagne uhørlige Sving-
ninger til hørlige Telegraftegn.
En Radiostations Styrke betegnes som Regel
ved at angive den elektriske Effekt, som Senderen