Tone-Radiostationer for Skibe

5 Fremskridt fra det gamle Gnistsystem, hvor Morse- tegnene hørtes som en rullende eller knitrende Lyd, medens Signalerne fra en moderne Tonestation høres som Fløjt af en vis Tonehøjde, der langt lettere gør sig gældende igennem de Forstyrrelser, som ofte forekommer ved Modtagelsen af traad- løse Telegrammer, hidrørende være sig fra luft- elektriske Udladninger eller fra andre telegraferende Stationer. ALMINDELIGT OM SKIBS-RADIOSTATIONER. I Hovedtrækkene bestaar en traadløs Station af Antennen (Luftnettet) med den dertil svarende »Jordforbindelse«, af Senderen og af Modtageren. Senderen atter bestaar af Stærkstrøms-Apparaterne og Højfrekvens-Apparaterne, Modtageren af Kob- lings- og Afstemningsdelene samt Detektordelene. Ved Stærkstrøms-Apparaterne omsættes Skibets Jævnstrøm til Vekselstrøm af et passende højt Pe- riodetal. Denne Vekselstrøm bliver i Højfrekvens- Apparaterne omformet til Vekselstrøm af et langt højere Periodetal, den saakaldte Højfrekvensstrøm, hvilken er de elektriske Svingninger, der overføres i Antennen som udstraalende Energi. Modtageren er indrettet til at afstemmes til Resonans med det Svingningstal, som den sendende Station arbejder med. Ved Hjælp af den saakaldte Detektor omformes de modtagne uhørlige Sving- ninger til hørlige Telegraftegn. En Radiostations Styrke betegnes som Regel ved at angive den elektriske Effekt, som Senderen