Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering

«Oplagsbeviser» til Salg og Pantsætning af de ved dem repræsenterede Varer. Betydningen af den store Lettelse for Handel og Omsætning, som de i Udlandets Handels- virksomhed i stor Udstrækning benyttede Oplagsbeviser (warrants) yde, har allerede længe været anerkjendt her hjemme, og der er gjentagne Gange — men hidtil forgjæves — gjort Forsøg paa at indføre dem her. Ved Lov 4. De- cember 1863 § 10 bemyndiges saaledes Regeringen til at «træffe fornødne Foranstaltninger til, at Varer paa Frilager og i Fridokker kunne gjøres til Gjenstand for Omsætning, Pantsætning, Brandforsikring og desl. efter Lagerbeviser, uden Overlevering eller Forevisning af Andet end Prøver af de paagjældende Varer»; men denne Lovbestemmelse staar den Dag i Dag som et dødt Bogstav, der aldrig er blevet benyttet. Derimod er der gjort Forsøg paa praktisk Anvendelse af de i Lov 23. Februar 1866 indeholdte Be- stemmelser om «Oplagsbeviser». Disse skulde udstedes af Oplagshusenes Ejere paa dertil af Ministeriet udfærdigede eller mærkede Blanketter og repræsenterede fuldstændigt de i dem omhandlede Varer, saaledes at disse kun kunde overdrages eller pantsættes ved Overdragelse eller Pant- sætning af Oplagsbeviserne, ligesom Arrest, Beslag eller Exekution i Varerne kun kunde ske gennem Retsforfølgning mod Oplagsbeviserne. Disse og dermed selve Varerne kunde sælges og overdrages ved Endossement in blanco, og den godtroende Erhverver blev da Ejer af Varerne uden Hensyn til Overdragerens mulige Mangel paa Adkomst; de og dermed Varerne kunde gives i Haandpant eller Under- pant. Der udkræves ingen vidtløftig Paavisning af den enorme Lettelse for Vare-Omsætningen, disse Oplagsbeviser vilde kunne frembyde, navnlig for Optagelsen af Laan paa de oplagte Varer. Desuagtet maatte den paabegyndle