Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering

30 stederne i Sydamerika. Ladningerne gaa derfor til Hamburg, London eller andre Steder, hvor de kunne behandles under Frihavnsvilkaar. Derfra fordeles de; en Del afskibes hertil, andet til Sverige, Rusland og det indre Tydskland. Faa vi en frihavn, er der intet til Hinder for, at Ladningerne kunne gaa hertil og, hvad der ikke kan sælges her, afskibes til Forbrugerne andet Steds. Forskjellen vil da være føl- gende: Vorl eget Forbrug vil ikke som nu fordyres ved Omladning i Hamburg og Fragt derfra, derimod ville vi tjene paa Omladning her, og vore Skibe ville faa Fragt. En af Grundene ti], at Fragten f. Ex. fra Sverige er billigere til Lübeck end hertil, er netop den, at Skibene paa først- nævnte Sted have større Udsigt til at faa Returfragt. Tænke vi os den oprindelige Salpeterladning stor 1000 Tons, og den Del deraf, som bruges her, 300 Tons, da vil der i vor Havn i første Tilfælde indgaa 300 Tons, i sidste derimod indgaa 1000 Tons og udgaa 700 Tons. Skibs- mæglere, Proviantører og Arbejdere vil altsaa i sidste Tilfælde tjene næsten 6 Gange saa meget som i første. Og Skibet, der har ført Ladningen hertil, vil, idet det gaar ud, yde Handlende og Industridrivende en Lejlighed til Export. Tran. Der drives i Hamburg en stor Forretning med Tran, navnlig fra de nordlige norske og russiske Havne. Trannen omkoges, blandes og behandles, saa at man bliver i Stand til at tilfredsstille sine Kunder i de forskjellige Lande: kun den mindste Del sælges i selve Tydskland. Tolden har ude- lukket os fra at drive Mellemhandel med anden Tran end den fra vore egne Kolonier og Bilande. Derved berøves vore Dampskibe en god Udfragt, men desuden er hele Handelen paa de tranproducerende Egne gaaet over i Ham- burgernes Hænder. Niy er det vel saa, at begge disse exempelvist