Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering
År: 1890
Forlag: Toldreform-Foreningens Kjøbenhavns Afdeling.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 382 3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Handel, Industri og Søfart, der kunne drage Indtægt og
Fortjeneste fra hele den øvrige Verden, frit og ubundet af
kunstige Hindringer kan optage Konkurrencen med dem,
der hidtil have været vore Mestre. Lad os da lære af
disse vore Mestre, hvad det er, der hidtil har manglet os!
Det vilde i det hele være et Fejlsyn, dersom man vilde
anse Frihavnen for at være en Sag, der kun vedkommer
Kjøbenhavn eller, ifølge et endnu snævrere Syn, den kjøben-
havnske Handelsstand. I første Række vil den ganske vist
gavne Kjøbenhavn, fremme Byens Handel, Industri og Skibs-
fart. Men idet Frihavnen trækker Fortjeneste til Kjøbmænd
og Industridrivende, vil den ogsaa gjøre det til Arbejderne
og derigjennem til alle Næringsdrivende. Denne Fortjeneste
vil komme ude fra; ikke en Øre vil tages fra Provinserne.
Frihavnen skal ikke begunstige Kjøbenhavn paa Provins-
byernes Bekostning, men den skal sætte Kjøbenhavn i
Stand til at tage Kampen op med de udenlandske Handels-
centrer.
Frihavnen vil paa mange Maader komme hele Landet
tilgode. Jo mere direkte og i jo større Partier, den
kjøbenhavnske Grossist kan kjøbe sine Varer, desto bdligere
vil han kunne skaffe Landet dets Forbrug. Jo bedre
udenlandske Forbindelser, han har, desto bedre vil han
kunne sælge vort Lands Produkter til Udlandet. Dernæst
vil den større Forbrugsevne i Kjøbenhavn forøge Efter-
spørgslen efter Landets Produkter.
I national Henseende har det overordenlig stor Be-
tydning, at Kjøbenhavn sættes i Stand til at kunne hævde
sin Stilling som Landets merkantile Centrum, særligt lige
overfor Hamburg. Man tænke, blot paa Tidsrummet fra
1813 og lige til 1864, da den danske Handel mere eller
mindre var i Hænderne paa Udlandet. Ogsaa i vort For-