Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering

60 og Beskaffenhed. De Erhverv, der ikke saaledes ere natur- begrænsede, maa udvides og styrkes, og da først og fremmest derved, at de Hindringer, vi kunstigt have skabt os selv, fjærnes, og vore naturlige Betingelser for lønnende Erhverv fuldtud benyttes. Handel og Søfart har hele Verden for sig, det samme gælder tildels om Industrien, ogsaa den kan søge sit Marked over hele Verden. Om den vil være i Stand til at benytte dette store og ube- grænsede Marked, beror paa, om den kan skaffe sig Raa- materiaüer, Arbejdskraft og personlig Dygtighed i saadant Omfang og paa saadanne Vilkaar, at den kan optage Konkurrencen. De fleste og vigtigste Raamaterialier kunne vi utvivlsomt faa i Kjøbenhavn lige saa godt og lige saa billigt som mange af vore Konkurrenter. Kul, Jærn, Træ, Bomuld, Uld, Korn, Sprit, Papirmasse og mangfoldige andre Kaastofier behøve ikke være dyrere i Kjøbenhavn end i London, Hamburg, Stettin eller andre nærliggende store Handels- og Industri-Pladser. Arbejdskraft have vi, naar vi ikke tvinge den til at udvandre; og den personlige Dygtighed bør vi vel dog kunne tilvejebringe. I Tiaaret 1880—-89 optog Kjøbenhavn over 100,000 Mennesker eller omtrent 2/s af hele Befolkningens Tilvæxt; det er mere end tvivlsomt, om Kjøbenhavn vedblivende vil være i Stand til at modtage en saa stærk Indvandring fra det øvrige Land, naar den ikke blot ikke har Udsigt til bedre Arbejdsvilkaar end hidtil, men ved Nord-Østersø-Kanalens Aabning endog faar langt ringere Vilkaar. Vi have derfor kun et Valg: enten maa vi se Udvandringen, den af Nød og Arbejdsløshed fremtvungne Udvandring, tiltage i enormt stigende Grad, eller vi maa tilvejebringe Mulighed for, at den By, til hvilken Befolknings-Tilvæxtens store Masse søger, ogsaa kan ernære den, derved at de Erhverv,