Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

489 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 57 Rasmus Hansen i Helsinger1), at han «nogen thid forledenn» havde befalet Tolderen Henrik Mogensen sammesteds, «att skulle Lade forferdige the husze wdj Lundegard thet wdenn Byen med Lofft och thag, Saa the Ithalianske Glasmagere ther kunde haffue therris werelsze«, og nu faar Byfogeden Brev om at betale «Huis penninge thet kommer att koste». Herefter skulde man tro, at der forberedtes et Glasværk tæt udenfor Helsingør, ti der findes virkelig en Lundegaard ved denne By, hvad man bl. A. ser deraf, at Frederik II 1588 forærer Helsingør en Plads liggende ved Lundegaarden fra den store Port og ind udi Stranden og til Planke- værket2). Den mere bekjendte Lundegaard ligger imidlertid i Skaane, og skulde det kunne antages, at der i ovennævnte Skrivelse er sigtet til denne (hvad dog formentlig næppe kan antages), var der en fortræffelig Overensstemmelse mellem den og et Kongebrev af 5 April s. A., der nævner en ita- liensk Glasmager ved Navn, men samtidig forlægger hans Virksomhed til Skaane. Det hedder i det, «att effterthj thenne breffuiszer Mester Anthonius de Castille Vinitziann nu med hans medhaffuendis thienner haffuer begiffuitt sig her Innd wdj Riigett och er tiill sinndz wdj wortt Land Skonne hans hanndwerck att wille bruge, som er fornem- lig glasz att giøre effther thennd Venedigske artt, Tha haffue Wij aff wor synderlig gunst och Naade wndtt och tilladtt att hannd skall maa were frij for al skatt, thønnge och besuerringe att giøre tiill osz och kronen eller tiill byenn, hvor hannd boendis worder»3). Men videre kjendes ikke til de italienske Glasmageres Virksomhed; den ’) Sj. Tegn. XII, Fol. 1. 2) Aarsberetn. fra Geh. Ark. III, Till. S. 73 jfr. Friis: Saml. t. dsk. Bygningshist., S. 346, 347, 358. 3) Sk. Reg. I, Fol. 6.