Praktisk Tegnekursus
Forfatter: Oscar Matthiesen
År: 1897
UDK: 741 Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000081
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRAKTISK TEGNEKURSUS.
Lad os da se, hvorledes vi udfører bestemte
Maal fra Maalelinjen til de forsvindende Linjer.
Tegningen Fig. 106 viser, hvorledes vi fra vort
Øje tænkte os de Linjer trukne til Horisonten, som
var parallele med Kvadratets to Sider a og b, altsaa
ogsaa hvor disse Siders Forsvindingspunkter laa i
Horisonten.
Hvis vi nu fra b’s Forsvindingspunkt, som vi kan
Fig. 103 viser Kvadratet, som det er; Pilen be-
tegner den Retning, i hvilken vi ser (Hoved-Selinjen).
Linjerne til Diagonalernes Forsvindingspunkter afskar
altsaa Kvadratets Sider i ligesaa store Stykker, som det
paa Maalelinjen. Dette kan vi ogsaa udtrykke ved
at sige, at de delte de til Hovedpunktet løbende Lin-
jer i Dele af samme Størrelse, som den givne Stør-
relse paa Maalelinjen. Og vi kan deraf slutte, at
*0
Fig. 104.
Forsvindingspunkterne for Kvadratets Diagonaler er
Delingspunkter for alle rette Linjer, som løber sammen
i Hovedpunktet.
Men hvorledes finder vi nu Delingspunkterne for
et Kvadrats Sider, naar vi ser dette i Dobbeltperspektiv.
Vi sidder for det,
som Fig. 104 viser;
for det nærmeste
Hjørne; og vi be-
stemmer, at hver af
Kvadratets Sider
skal være 3 Fod.
Vimaa altsaa først
søge Forsvindings-
punkterne for Kva-
dratets 2 Sider a og
b. Disse finder vi
ved fra Øjet at drage
Linjer til Horison-
ten, henholdsvis pa- H
rallele med a og b.
Eller, som det i Vir-
keligheden maa ud-
føres: fra 0BA paa
Hovedvertikalen at
afsætte de samme
Vinkler, som a og
b danner med vor
Hoved-Selinje. Som
Tegningen (Fig. 104)
viser, er den ene
55 Grader, den anden 36 Grader, Vi finder altsaa
Sidernes Forsvindingspunkter, som Tegningen Fig.
105 viser.
Fig.
107.
kalde f, afsætter b’s Længde paa Horisonten og kalder
dette Punkt Df, saa var altsaa Linjerne Øf og Dff
lige store. Forbinder vi nu Punkterne Df og 0 med
en Linje, saa faar vi altsaa en ligebenet Trekant ud
af det, nemlig Trekanten Df-Ø-f;
thi ved en ligebenet
Trekant forstaar
man en Trekant,
hvis to Sider (eller
Ben) er lige store.
Deler vi nu denne
ligebenede Trekant
med Linjer, som er
parallele med dens
Grundlinje, vil man
let se, at de paral-
lele Linjer afskærer
lige store Stykker
paa Linjerne Df, f
og Øf (se Fig. 107).
For hver ny Streg,
vi tegner, fremkom-
mer der en Trekant,
som
den
men
den,
hvis
lele, kalder man lige-
dannede. Den sidste
Trekant, hvis Sider
er betegnede med a
og al, er altsaa ligedannet med den store Trekant
Df-f-Ø; men da denne var ligebenet, idet Benene
Df-f ogfØ var lige store, saa er den lille Trekant
er mindre end
foregaaende,
ligedannet med
thi Trekanter,
Sider er paral-
63
64