Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. Lad os da se, hvorledes vi udfører bestemte Maal fra Maalelinjen til de forsvindende Linjer. Tegningen Fig. 106 viser, hvorledes vi fra vort Øje tænkte os de Linjer trukne til Horisonten, som var parallele med Kvadratets to Sider a og b, altsaa ogsaa hvor disse Siders Forsvindingspunkter laa i Horisonten. Hvis vi nu fra b’s Forsvindingspunkt, som vi kan Fig. 103 viser Kvadratet, som det er; Pilen be- tegner den Retning, i hvilken vi ser (Hoved-Selinjen). Linjerne til Diagonalernes Forsvindingspunkter afskar altsaa Kvadratets Sider i ligesaa store Stykker, som det paa Maalelinjen. Dette kan vi ogsaa udtrykke ved at sige, at de delte de til Hovedpunktet løbende Lin- jer i Dele af samme Størrelse, som den givne Stør- relse paa Maalelinjen. Og vi kan deraf slutte, at *0 Fig. 104. Forsvindingspunkterne for Kvadratets Diagonaler er Delingspunkter for alle rette Linjer, som løber sammen i Hovedpunktet. Men hvorledes finder vi nu Delingspunkterne for et Kvadrats Sider, naar vi ser dette i Dobbeltperspektiv. Vi sidder for det, som Fig. 104 viser; for det nærmeste Hjørne; og vi be- stemmer, at hver af Kvadratets Sider skal være 3 Fod. Vimaa altsaa først søge Forsvindings- punkterne for Kva- dratets 2 Sider a og b. Disse finder vi ved fra Øjet at drage Linjer til Horison- ten, henholdsvis pa- H rallele med a og b. Eller, som det i Vir- keligheden maa ud- føres: fra 0BA paa Hovedvertikalen at afsætte de samme Vinkler, som a og b danner med vor Hoved-Selinje. Som Tegningen (Fig. 104) viser, er den ene 55 Grader, den anden 36 Grader, Vi finder altsaa Sidernes Forsvindingspunkter, som Tegningen Fig. 105 viser. Fig. 107. kalde f, afsætter b’s Længde paa Horisonten og kalder dette Punkt Df, saa var altsaa Linjerne Øf og Dff lige store. Forbinder vi nu Punkterne Df og 0 med en Linje, saa faar vi altsaa en ligebenet Trekant ud af det, nemlig Trekanten Df-Ø-f; thi ved en ligebenet Trekant forstaar man en Trekant, hvis to Sider (eller Ben) er lige store. Deler vi nu denne ligebenede Trekant med Linjer, som er parallele med dens Grundlinje, vil man let se, at de paral- lele Linjer afskærer lige store Stykker paa Linjerne Df, f og Øf (se Fig. 107). For hver ny Streg, vi tegner, fremkom- mer der en Trekant, som den men den, hvis lele, kalder man lige- dannede. Den sidste Trekant, hvis Sider er betegnede med a og al, er altsaa ligedannet med den store Trekant Df-f-Ø; men da denne var ligebenet, idet Benene Df-f ogfØ var lige store, saa er den lille Trekant er mindre end foregaaende, ligedannet med thi Trekanter, Sider er paral- 63 64