Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
161 paa 1000 Kr., hvis Renter uddeles en Gang om Aaret „for et af de bedste Svendestykker, som iAarets Løb har faaet Sølvmedaille“, og i 1888 er oprettet Bødker Mahnféldt og Hustrus Legat, ligeledes paa 1000 Kr., hvis Renter anvendes til Rejseunclerstøttelse for unge danske Haandværkere, som have faaet Sølvmedaille. Laane- og Understøttelseskassen har derimod været den af Haandværkerforeningens Institutioner, som har havt den langsomste og mindste Fremgang. Da i 1884 Spørgsmaalet om en stor Centralkasse for de i Fællesrepræsentationen samlede Foreninger blev drøftet paa Repræsentantmødet i Kjøbenhavn, oplyste Ette som Haandværkerforeningens Re- præsentant, at den i Foreningen oprettede Kasse kun havde fundet Tilslutning af 12-15pCt. af Foreningens Medlemmer, og at den kun gav Understøttelser paa 50 Kr. om Aaret. Disse Oplysninger supplerede han senere ved en Skrivelse, der er aftrykt i Fællesrepræsentationens Meddelelser, og hvori det angives, at Medlemstallet i smaa Svingninger havde bevæget sig opad til da at være 140, hvoraf dog 19 vare kontingentfri. Kassens Formue var da 29,683 Kr., hvoraf ca. 26,000 Kr. anvendtes som Hovedfond, af hvis Renter Pensionerne udrededes, medens Resten blev anvendt som Ad- ministrationsfönd, hvis Renter tilligemed højst 3/4 af det aarlige Kontingent benyttedes til Understøttelse, Laan og Administration. Kassen ejer endvidere et Legat paa 200 Kr., stiftet af Blikkenslager Schemer, og hvis Renter foreløbig anvendes til Vedligeholdelsen af hans Gravsted. I Hovedsagen blev Kassens Forhold, trods gjentagne Opfordringer — i 1879 og 81 — til Foreningens Medlemmer il