Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
29 vilde gavne Haandværkerne og Standen, vil være indlysende Vi skulle blot her tillade os at berøre, hvilken stor og vigtig Betydning den vilde have i Communal-Anliggender, da man her bedre end nogetsteds vilde faae Leilighed til at lære at kjende Mænd, som man med Tillid kunde vælge til Haandværksstandens Ord- førere og til dygtige Medlemmer i Borgerraadet, og saaledes vilde den moralsk kunne virke i mangen god Retning til Held og Hæder for Samfundet. Vi opfordre derfor herved de Haandværkere i Kjøbenhavn, som maatte føle Interesse for Sagen, og hvem denne Indbydelse bliver sendt til, herpaa at tegne deres Navne. Den originale Indbydelse, der endnu er bevaret, er underskreven af Oldermænd for 36 kjøbenhavnske Haand- værkslav. Den blev, forsynet med Underskriften „Plurali- teten af Haandværkslavenes Oldermænd“, trykt og i Sep- tember Maaned fordelt blandt disse, for at de skulde skaffe Medlemmer hver i sit Lav. Der existerer endnu en Snes Stykker af disse Cirkulærer, af hvilke det ses, at de Fag, der strax sluttede sig talrigst til den nye Forening, vare Smede (63), Snedkere (59) og Skræddere (53). Som en Ku- riositet kan anføres den Paaskrift, som et agtværdigt Medlem af Kandestøberlavet gav det ham tilsendte Cirkulære, og hvori hele Harmen over de nymodens Ideer kommer til Orde. Den lød: „Efter denne Indbydelses Hoved-Indhold tillader jeg mig (nemlig om Laugene bør bestaa eller ikke) at svare: De som ikke ønske, at Laugene skulle vedblive, kjender ikke til Laugene og overhovedet til det Heles sande Vel, og Fremtiden vil vise, om en saadan Forandring fandt Sted, hvilke sørgelige Følger den vilde have.