Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
vilde gavne Haandværkerne og Standen, vil være indlysende
Vi skulle blot her tillade os at berøre, hvilken stor og vigtig
Betydning den vilde have i Communal-Anliggender, da man her
bedre end nogetsteds vilde faae Leilighed til at lære at kjende Mænd,
som man med Tillid kunde vælge til Haandværksstandens Ord-
førere og til dygtige Medlemmer i Borgerraadet, og saaledes
vilde den moralsk kunne virke i mangen god Retning til Held
og Hæder for Samfundet.
Vi opfordre derfor herved de Haandværkere i Kjøbenhavn,
som maatte føle Interesse for Sagen, og hvem denne Indbydelse
bliver sendt til, herpaa at tegne deres Navne.
Den originale Indbydelse, der endnu er bevaret, er
underskreven af Oldermænd for 36 kjøbenhavnske Haand-
værkslav. Den blev, forsynet med Underskriften „Plurali-
teten af Haandværkslavenes Oldermænd“, trykt og i Sep-
tember Maaned fordelt blandt disse, for at de skulde skaffe
Medlemmer hver i sit Lav. Der existerer endnu en Snes
Stykker af disse Cirkulærer, af hvilke det ses, at de Fag,
der strax sluttede sig talrigst til den nye Forening, vare
Smede (63), Snedkere (59) og Skræddere (53). Som en Ku-
riositet kan anføres den Paaskrift, som et agtværdigt Medlem
af Kandestøberlavet gav det ham tilsendte Cirkulære, og
hvori hele Harmen over de nymodens Ideer kommer til
Orde. Den lød:
„Efter denne Indbydelses Hoved-Indhold tillader jeg mig
(nemlig om Laugene bør bestaa eller ikke) at svare: De som
ikke ønske, at Laugene skulle vedblive, kjender ikke til Laugene
og overhovedet til det Heles sande Vel, og Fremtiden vil vise,
om en saadan Forandring fandt Sted, hvilke sørgelige Følger den
vilde have.