Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

39 Halvøens Østkyst, hvorpaa Opmærksomheden her maa lien- vendes, deels fordi Operationerne saavel ifølge Terrainets Be- skaffenhed som Landets Ressourcer næsten udelukkende ere bundne dertil, og deels fordi def er denne Deel af Halvøen, der staaer i den mest umiddelbare og letteste Forbindelse med Øerne. Selv om man antager, at det blivei’ muligt for Dan- mark paa Halvøen at opstille en Armee paa indtil 60 å 70,000 Mand, der vist vil være den største, som man under alle Omstændigheder tør gjöre Regning paa til dennes umiddel- bare Forsvar, saa vil, da Tydskland eller Preussen har det i sin Magt at foretage Invasionen med en flere Gange større Styrke, den danske Armee dog kunne blive nødt til at gaae tilbage til Øerne; men skjøndt den saaledes foreløbig har maattet rømme det egentlige Krigsth eater, saa vil den, saa- længe vi ere Herre paa Havet, dog kunne være istand til kraftigt at bidrage til Halvøens Forsvar. — Betingelsen lier- for er, at den militaire Forbindelse med denne ikke alene intet Øieblik opgives; men at den ogsaa sikkres paa en saa- dan Maacle, at om fornødent gjores, den samlede danske Armee vil være istand til at gribe Offensiven til livilketsoin- helst Tidspunkt, som den dertil maatte finde gunstig. — Dette kan kun opnaaes ved Befæstninger anlagte paa saadanne Punkter af Halvøens Østkyst, at Armeen der, eller i Nærheden af dem, ubemærket kan concentreres og derefter med Fordeel debou- chure ud derfra. Et saadant Punkt er alt nævnt, nemlig Fredericia, et andet haves i Dyppelbjerg. Ligesom ved Lille Belt maatte derfor en tilstrækkelig stærk og hensigtsmæssig Befæstning anlægges paa begge Sider af Alssund ved Dyp- pelbjerg og Sønderborg. Herfra vild,e man da ligesom fra Fredericia efter Omstændighederne kunne operere med Landets samlede Hærstyrke eller med en Deel deraf, efter først at have concentreret denne i Nærheden paa Als eller Fyen, søge at overraske Fjenden og slaae ham deelsviis, overskjære lians