Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

2 skjellige Veilinier efter deres Betydning for Krigsføringen ere, anlagte saaledes, at de i enhver Henseende, saavel strategisk som tactisK, opfylde de Fordringer, som Krigsoperationerne fra vor Side maae gjøre til dem, og jo mindre de paa samme Tid opfylde dem, der fra Fjendens Side maatte gjøres, jo ugunstigere de ere anlagte med Hensyn til hans Foretagender, til jo større Nytte ville de selvfølgelig være for os, og til jo større Skade ville de være for Fjenden, og omvendt. Fordeel og Skade staae her i directe Modsætning til hinanden, og hver for sig ville derfor ligefrem fordobles, eftersom Cotn- rnunicationerne i rnilitair Henseende ere hensigtsmæssigt an- lagte eller ei. Denne Gjenstand kan følgelig ikke nok skjænkes Opmærksomhed. Tilsidesættelse af de militaire Hensyn i Com- municationsvæsenet kan under ugunstige Forhold endog koste Staten sin Existens, og Regjeringen — der er den naturlige Vogter af denne og dens Interesser, hvem disse derfor maae være Hovedsagen, hvem Statens Opretholdelse er det alt over- veiende Hensyn, hvorfor ethvert andet maa vige, -—■ har alt- saa ogsaa den Pligt at paasee og strengt at overholde, at de Fordringer, der i Forsvarsvæsenets Interesse maae gjøres fæl- dende ved Anlæget af Coinmunicationerue, skee tilbørlig fyl- dest, at de ikke stilles i Baggrunden for de reent mercantile, sociale eller oeconomiske Interesser, en Pligt, der bliver dob- belt bydende for den, naar disse sidste ere af privat Natur. Vil man hertil bemærke, at saavel fra Almeenhedens Stand- punkt i social-mercantil Henseende, som fra den private Side i oeconomisk Henseende betragtet, er det disse sidste Interes- ser. som Communicationerne i Reglen skylde deres Tilværelse, at det er ved de Fordringer, som Handelen og den stigende Samfærdsel gjøre gjældende, ligesom det ofte er ved private Midler, at Anlæget af dem bevirkes, at disse Hensyn derfor have Krav paa først at komme i Betragtning, og at det netop af den Grund, og fordi Veianlæg i Reglen altid skee til Ti- der, da militaire Fordringer mindst kunne gjøre sig gjæl-