Stærkstrømselektronik
Anden del

Forfatter: E. Holstein Rathlou

År: 1920

Forlag: J. Jørgensen & Co. (Ivar Jørgensen)

Udgave: 2

Sider: 124

UDK: 621.3 (022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
 Modstands- fylde p Temperatur koeff. a Varmeudvidel- seskoeff. p Smeltepunkt Kobber. Cu .... 0,0175 0,004 17 •10-6 1100° Aluminium. Al . . 0,0294 0,004 23•10-6 660° Jern. Fe 0,1430 0,0057 12•10-6 1400° Zink kan ikke anvendes ved høje Temperaturer, da det for let ilter sig og har et temmelig lavt Smeltepunkt (420°). For Kobber faas da G2 J2 T = P 777 ~ 0,7 • P • g 4- 0,004 • J2’ 0,7 • — 0,004 • G2 ’ 7 Ved Samleskinneanlæg i Byer, hvor den højeste Strømbelastning kun optræder nogle faa Timer pr. Aften i et Par Maaneder af Aaret, vil Hensynet til Varmetabet i Skinnen ikke spille nogen Rolle i Sammen- ligning med Hensynet til billige Anlægsomkostninger. Man. vil derfor saadanne Steder have Interesse i at anvende høj Strømtæthed i Maksi- malbelastningsperioderne, saaledes at Overtemperaturen bliver for Ekspl, 50°, altsaa med en Lokaletemperatur paa 30° C, ialt ca. 80°. Den samme 1000 mm2 Kobberskinne som før vil da kunne taale en Strømtæthed ö, som lindes af 50° = &_______ o’7-lir0’004-03’ hvoraf ö = 2,5, og J = 2500 Amp. Ved den dobbelte Overtemperatur er Strømstyrken altsaa 2 • 1900 = 2700 Amp. Ved Anlæg, hvor Temperaturen saaledes til Tider kan blive temme- lig høj, maa der ved Oplægningen af Skinnerne tages alt foinødent Hensyn til Længdeudvidelsen af Skinnerne. Er saaledes den betragtede Kobberskinne L — 25 m lang, faas ved T = 50° Overtemperatur en Længdeudvidelse paa * Z = L • 103 • T • |3 mm, l = 25 • 103 • 50 • 17 • 10-6 = 21 mm. Skinnerne bør derfor ikke oplægges paa den sædvanlige Maade fast- spændt paa Isolatorer, saaledes som vist gaa Fig. 71 a, men foi Ekspl. saaledes som vist paa Fig. 71 b, idet den første Anordning i Tidens Løb uvægerligt vil give Anledning til en Mængde Isolatorbrud, medens den sidste Anordning tillader Skinnerne frit at glide paa de i kraftige, fei- nisserede Bøgetræsklodser indlagte glatte Marmorstykker. Den bærende Jernkonstruktion holdes endvidere isoleret fra Jord, saaledes at der ikke let ved senere Arbejde paa Skinnerne kan laves Koitslutningei med Skruenøgler eller lignende. Endelig frembyder den sidste Konstruktion