Stærkstrømselektronik
Anden del
Forfatter: E. Holstein Rathlou
År: 1920
Forlag: J. Jørgensen & Co. (Ivar Jørgensen)
Udgave: 2
Sider: 124
UDK: 621.3 (022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43.
svinder. Disse Anordninger finder navnlig Anvendelse ved lidt større
Maskiner.
Ved Kaskadeomformere og Etankeromformere, hvor et saadant Nul-
punkt i Forvejen forefindes, anvendes denne Udligning ofte (se I Del, Side343).
d. Automatisk Spændingsregulering paa Centralen.
Ved Jævnstrømsanlæg vil der som oftest ikke være større Vanske-
lighed ved at holde en nogenlunde jævn Centralspænding, idet det paral-
lelt til Dynamoerne indkoblede Batteri altid vil virke beroligende paa
Spændingen. Endelig har man i en passende Kompoundering af Dyna-
moerne et udmærket Middel til at opnaa en automatisk Spændings-
regulering.
Ved Vekselstrømsanlæg savnes Batteriet og en simpel Kompoundering
af Generatorerne er ikke mulig, idet Belastningsstrømmen, der jo er en
Vekselstrøm, ikke kan benyttes til Magnetiseringen af Polhjulets Poler.
Endvidere virker Belastningsstrømmen svagere eller stærkere afmag-
netiserende, eftersom den væsentligst bestaar af Wattstrøm eller wattløs
Strøm.
Ved Jævnstrømsdynamoer og ved normale Vekselstrømsgeneratorer
ved cos cp — 1 er Spændingsfaldet uden at der sker nogen Efterregulering
fra Tomgang til fuld Belastning ca. 7—10 pCt, ved et induktivt cos cp = 0,80
er Spændingsfaldet 25—30 pCt.
Turbogeneratorer har henholdsvis ca. 10 og 35 pCt. Spændingsfald.
Det kan derfor ved Vekselstrømscentraler ofte være nødvendigt, at
Spændingen paa Centralens Samleskinner maa holdes konstant ved kun-
stige Midler, idet man anvender forskellige Typer af automatiske Spæn-
dingsregulatorer.
Blandt de mest kendte af disse kunstigt virkende Regulatorer kan
nævnes følgende.
Fig. 23. Fig. 24.
Brown-Boveri’s Hurtigregulator (Fig. 23) er indrettet efter Ferraris
Princip (se I Del, Side 393—394), idet en Strøm- og en Spændingsspole faar