Undersøgelser over, hvorvidt Hypotesen om Materiens Enhed kan bringes i Samklang med Theorien om Atomernes relative Vægt

14 Julius Thomsen. 321 De rationelle A tom vægte ere altsaa Summen af de nærmeste hele Tal og et Multiplum af 0,012; for Klorets Vedkommende, er dog sat 35,5. De staa alle i Forhold til en Atomvægt af af 16,012 for Ilten; medens de empiriske Atomvægte frem- komme af de rationelle ved Division med 1,000756 og svare til en Atomvægt af 16,000 for Ilten; Størrelsen af disse Tal er angivet i den 3. Spalte. Efter at der nu er paavist ejendommelige Overensstemmelser imellem de smaa Afvigelser fra hele Tal, som de forskellige Grundstoffers Atomvægte frembyde, naar de bestemmes i For- hold til O lig 16,012, bliver der Spørgsmaal om en sandsynlig Aarsag til dette Fænomen d. v. s. Afvigelsernes Fremtræden som Multipla af en Konstant, c. 0.0120. Først paatrænger sig da Spørgsmaalet, om der er nogen Forbindelse imellem Afvigelsernes Størrelse og de enkelte Grundstoffers kemiske Karakter. I efterfølgende Sammenstilling ere derfor Grundstofferne ordnede efter Afvigelsernes Størrelse, og nedenunder hvert er den tilsvarende Koefficient for a angivet K S Na Fe Pb N Li Ag C O Br Cl J 15 7 6 5 5 4 3 1 1 1 1 4-2-4-4 Af denne Sammenstilling fremgaar en umiskendelig Sammen- hæng mellem Stoffernes Karakter og Koefficienternes Størrelse. Til venstre de stærkt elektropositive Elementer med deres høje positive Koefficient, til højre de mere elektronegative Elementer med ringe og delvis negativ Koefficient. Dersom de negative Koefficienter for Klor og Jod ikke havde været tilstede, kunde man have antaget, at Aarsagen til det paaviste Forhold kunde ligge i en Dualisme af Materien; idet Atomvægten da kunde tænkes opstaaet som Summen af tvende Multipla, det ene af Brintens Atomvægt (eller det halve af denne), det andet af en langt mindre Størrelse nemlig 0,012.