Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873
Forfatter: Julius Lange
År: 1874
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 061.4(100) Wien
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den franske Kunsts materielle Fortrin. 41
f. Ex. til en Statue af Sølv, en legemstor nogen Figur af
Phryne, udført af Clésinger, smykket med forgyldt Stads
og med Armbaand af fint udskaarne Kameer! Hos os
maatte vel et saadant Foretagende drives paa Aktier!
Man behøver vel ikke at mode et Arbejde med Mis-
tanke , fordi det er udført i kostbart og pragtfuldt
Materiale: Menneskene kunne ikke gjøre nogen bedre
Brug af Naturens skjønne Stoffer end at lade dem tjene
en skjon Kunst. Dog misunde vi ikke den franske
Kunst dette Værk, hvis Metal værdi vistnok var større
end dets Kunstværdi, ligesaa lidt som vi misunde den
den renommerede Hr. Clésingers øvrige Arbejder, der
med al deres Nethed og Pragt som Galanterivarer vidne
om en temmelig maadelig Plastik. En Specialitet i den
nyeste franske Plastik, som man maa betragte med større
' Interesse, om end ikke med fuld Sympathi, er de orien-
talske Fremstillinger — Statuer og Buster —, i hvilke
Grundstoffet hyppigst er en mørk Bronce, som anvendes
til de nøgne Partier, og hvis Farve kommer den mørke
Hudfarve temmelig nær, medens Klædedragten udfores
af Onyx, den smukke, halvklare Sten af gul Farve med
hvidlige Partier og brunlige og rodlige Striber — et
Farvespil, som ganske træffende gjengiver Indtrykket af
et lyst, blødt uldent Tøj. Saadanne Arbejder smykkes
desuden med østerlandske Prydelser, ørenringe med
Sølvmonter o. desl.; det Hvide i øjnene indlægges med
Solv. Figurer af arabiske Kvinder udføres paa denne
Maade af Ch. Cordier og Andre til dekorativt Brug i
naturlig Størrelse som Lampe- eller Kandelaberbærere,
og de faa — hvad der ikke er uvæsentligt med Hensyn
paa den Maade, hvorpaa de opfattes i den franske Kunst-