Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Forfatter: Julius Lange

År: 1874

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 061.4(100) Wien

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
54 Fransk Billedhuggerkunst. — Barrias: Spartacus. nok, ingen virkelig Hjemmel at have i nogen antik For- tælling, men passer alligevel godt ind i den romerske Histories Aand og Karakter. Tkrakeren Spartacus, den energiske Forer for Gladiatorernes og Slavernes Opstand, som truede det romerske Rige paa Liv og Død, er her fremstillet som en Dreng paa 11 — 12 Aar. Kunstneren har tænkt sig den oprindelige Tilskyndelse til hans, lige- som til Hannibals, Had imod Rom givet allerede i hans Barndom. En ældre Mand — hans Fader? — er af Romerne grusomt naglet til et Træ; det døende Legeme bojer sig hen over Sonnen, som staar ved hans Side; den ene Arm hænger ud over Drengens Skulder, og Hovedet hviler mod hans Isse med det tætte, buskede Haar. Faderens Figur danner paa en Maade Baggrunden for Sønnens eller Rammen om den; det er som om hans sidste Aandedrag gik over i den sagte, uhørlige Hvisken fra Drengens Læber. Man aner den frygtelige Ed, som denne Dreng aflægger til sig selv, og hans kraftige Skikkelse ser ud til at indeslutte en Karakter, som kan indfri Eden. Han staar der saa inork og al- vorlig, næsten stiv, med samlede Fødder, hans Aand er slet ikke nærværende, hans indre Syn skuer langt, langt fremad mod et Punkt ude i Fremtiden; med den ene Haand holder han om Faderens, den anden hviler over Faderens Ben og knytter sig om den lille trekantede Gladiatordolks Hæfte. Der er heri en Alvor, som varsler om store Kampe; og i den plastiske Behandling af Gruppen er der en hej Grad af solid Formbestemthed, tillige en vis Haardhed, som minder om romersk Plastik. Arbejdet bærer Aarstallet 1871. Det er maaske ,en Tilfældig- hed, at Aanden i dette Kunstværk stemmer saa godt med de