Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

56 Fransk Billedhuggerkunst. Folder ned langs hans ene Side. De glatte, fine For- mer i Legemet og de smidig bøjede Linier minde om en Vandlilie og Hovedet med Sivkransen i Lokkerne om Liliens sænkede Blomst. I Hovedet, som virkelig er et ualmindelig dejligt Stykke Plastik, udtaler sig en drøm- mende Selvbeundring; man føler, at han afslører sig selv som en Aabenbaring af guddommelig Skjønhed. Narcissus var ogsaa fremstillet af en anden talentfuld Kunstner, E. Hiolle; men han havde ladet Ynglingen knæle ved Bækkens Rand og bøje Hovedet frem, som om han vilde kysse sit eget Billede. Medens der gjennem Dubois’s Figur gik en fornemmere, mere selvfolende Holdning, en mere ideal Skjønhed, havde Hiolle i mere naturalistiske Fonner udtrykt den smægtende, fortærende Længsel. Den samme Kunstner havde udstillet en smuk Komposition af Arion, som rider paa Delfinen gjennem Havet, idet han slaar sin Lyres Strenge. Gjen- nem Sangerens Holdning og spændte Mine følte man saa godt, at han maatte bruge Tonerne, som Rytteren ellers bruger sin Tomme, paa det forvovne Ridt over Dybet. Blandt slige lyriske Digte i hvidt Marmor, som kunne minde os Danske om J. L. Heibergs eller F. Paludan- j\Iüllers glatteste og eleganteste Vers, vil jeg nævne en Figur af den meget ansete J. J. Perraud, som kald- tes »Désespoir« (at oversætte ved: »Haabloshed«). Det er en Yngling, som sidder paa Strandbredden og stirrer ud over Havet, som vel skiller ham fra det, han har kjært. Men medens han sidder der, luller Bøl- gernes ensformige Melodi hans Smerte til Bo, saa at Længslen mildnes til Vemod. Det er en smuk Stem- nings-Figur.