Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Bilag 22.
København, den 2S. September 1912.
Til Statsbaneudvalget af 1911.
I Anledning af nogle Udtalelser i en fornylig stedfunden Samtale mellem et af
det ærede Udvalgs Medlemmer (Hr. Direktør, cand. polyt. Westesen) og medunder-
tegnede Ingeniørassistent Rasch tillade vi, samtlige Ingeniørassistenter ved Stats-
banerne, os herved at henlede Opmærksomheden paa forskellige Vrangforhold ved vor
Stilling. . . .
Vi skulle saaledes fremhæve det misvisende i, at vi efter vor Tjenstklasse be-
nævnes Ingeniørassistenter. Vort Arbejde ved Statsbanernes Drift og vor Uddannelse
kunne ikke begrunde, at der for vort Vedkommende til Ingeniørnavnet knyttes en for-
mindskende Tilføjelse. Tværtimod have vi, ifølge den videnskabelige og praktiske Prøve,
vi have bestaaet, Ret til at bære Navnet Ingeniør. Desuden skulle vi henvise til, at vi,
forinden vi modtage Udnævnelse, i vor Stilling maa gennemgaa en ofte mangeaarig
Tjensttid ved Statsbanerne. Som en Sammenligning, der grelt belyser Forholdet, skulle
vi yderligere anføre, at de unge Maskinassistenter i Marinens Tjeneste, der have bestaaet
Prøven ved Maskinistskolen, i denne Etat benævnes Ingeniørassistenter. En Aner-
kendelse af Forholdets Urimelighed se vi ogsaa i, at Ministeriet for offentlige Arbejder
— som det formentlig vil være Kommissionen bekendt — i 1909 gav sit Minde til at nogle
ældre Ingeniørassistenter ved Anlægene af nye Statsbaner fremtidig benævnedes Ingeniører.
1 Henhold til det ovenfor anførte skulle vi tillade os at henstille til Udvalget at
bringe i Forslag, at den nuværende Benævnelse Ingeniørassistenter bortfalder og erstattes
med Benævnelserne henholdsvis Baneingeniører og Maskiningeniører af 2den Grad.
I denne Forbindelse skulle vi ogsaa tillade os at fremdrage følgende Forhold.
Vi anse det for meget utilfredsstillende for Ingeniørerne, at det tekniske Arbejde som Følge
af Mangelen paa Ingeniørstillinger ved Statsbanerne, i stort Omfang maa udføres af en
Arbejdsstab — de forskellige Mestre — der maa siges paa meget væsentlige Punkter
ikke at besidde Forudsætningen for at varetage de den tilfaldende Opgaver paa rette
Maade. Der stilles i Kraft af Udviklingens Gang stedse større Fordringer til en Jernbane-
teknikers Viden, ogsaa paa de saakaldte praktiske Omraader. Det Arbejde ved Tilsyn
m. m., som nu udgør en Del af Mestrenes Forretninger, kræve mere af sin Mand end en
blot haandværksmæssig Viden paa et enkelt Felt. Vi fremhæve det som et uheldigt Træk
ved den nuværende Styrelsesform, at den fører til at anvende en i sig selv værdifuld
Arbejdskraft paa Omraader, der ligge over dens Evne. Det vil sikkert have stor Betyd-
ning om Statsbanerne i større Omfang drog Nytte af videnskabeligt uddannede Ingeniører
og begrænsede en Mesters Arbejde til de haandværksmæssige Felter. Vi føle os over-
beviste om, at ved en saadan Omlægning af Arbejdet vilde den større Indsigt, hvormed
de tekniske Foretagender kunne blive ledede, give sig tilkende ved væsentlige Besparelser
paa Statsbanernes Udgiftskonti. Vi skulle derfor tillade os at henstille til Udvalget at
overveje denne Sag... : .
Om det foran anførte vedrørende Ingeniørassistenternes Stilling have vi tid-
ligere gjort Forestillinger overfor Ministeriet for offentlige Arbejder og et Udvalg nedsat
til Behandling af Statsbanernes Lønforhold. Som Bilag til nærværende Skrivelse ved-
lægge vi Genparter af disse Henvendelser. Spørgsmaalet om Ingeniørassistenternes
Lønning er i disse trukket meget stærkt frem, og skønt det maaske falder noget udenfor
Udvalgets Opgave, mene vi kortelig at maatte gøre opmærksom paa, at den nuværende
Ordning medfører Urimeligheder. Vi skulle afholde os fra at paavise, hvorledes den ringere
uddannede Arbejdskraft ofte hurtigere end Ingeniørerne naar frem til højere Lønninger,