Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

199 Underbilag I. Ulf Hansen, Højesteretssagfører. Til Ministeriet for offentlige Arbejder. Under 24de April d. A. tilskrev jeg Generaldirektoratet for De Danske Stats- baner en Skrivelse, hvoraf Kopi vedlægges, og hvori jeg paa mine Klienters, et stort Kulfirmas Vegne, henstillede til Generaldirektoratet at forandre Betingelserne for Levering af Kul til Statsbanerne. Under 29de s. M. svarede Generaldirektoratet som det fremgaar af indlagte Genpart. Det vil af min Skrivelse ses, at det særlig er to Punkter, som mine Klienter ønsker forandrede. Det første Punkt er det, at i Statsbanernes Betingelsers § 6, 2. Stk. fast- slaas, at Statsbanerne alene træffer Afgørelse af, om Kullene ere forskriftsmæssige eller ej og fastsætter Størrelsen af eventuelle Fradrag paa Grund af ringere Kvalitet, idet Leverandørerne ere udelukkede fra at forlange Skøn eller henvende sig til Dom- stolene. Det vil vistnok erkendes, at det i et ordnet civiliseret Samfund, hvor der er indsat særlige Domstole til Afgørelse af Retsstridigheder, er en urimelig Bestem- melse, at den ene af Parterne selv skal have Afgørelsen i sin Haand, og alene denne Omstændighed, at en saadan Bestemmelse indsættes, giver enhver og navnlig Eng- lænderne, i hvis Land en saadan Bestemmelse vilde være aldeles utænkelig og vistnok endog lovstridig, Grund til at tro, at de ikke ville blive behandlede paa en retfærdig og rimelig Maade i Tilfælde af Stridigheder, og at dette er Anledning til, at en saadan Bestemmelse indsættes. Det er vistnok Tilfældet, at saadanne Bestemmelser, som vist snarest maa anses som Overleveringer fra Absolutismens Tid, ere lidet stemmende med, hvad der bor være gældende i konstitutionelle Samfund, og at et Firma, som har nogen Respekt for sig selv, aldrig vil kunne gaa ind paa at transigere med en Medkontrahent, der stiller saadanne Fordringer. Saadanne Bestemmelser ere vistnok ogsaa i de senere Aaringer mere og mere bortfaldne, og i de Tilfælde af lig- nende Art, som jeg har haft med at gøre, er det altid lykkedes mig at faa Medkon- trahenten til at indse, at Bestemmelsen er ganske urimelig. Det andet Punkt, som mine Klienter have rejst, er Spørgsmaalet om Godt- gørelse i Tilfælde af Strike. Generaldirektoratet forlanger, at Leverandørerne skulle bære Tab, der forvoldes ved Prisstigning i Tilfælde af Strike eller force majeur. Heller ikke dette kan vistnok anses for at være stemmende med, hvad der i de senere Aar er blevet almindeligt, og som overalt anses for rimeligt, men Spørgsmaalet er natur- ligvis af saa meget mindre Betydning, som Køberne i det lange Løb sandsynligvis ville komme til at betale og maaske endda betale dyrt for en saadan Bestemmelse, idet Sælgerne i alle Tilfælde, hvor der kan næres Frygt for Strike, maa beregne sig en Assurancepræmie i Prisen til at dække saadant eventuelt Tab, og medens dette Punkt altsaa i det højeste for mine Klienters Vedkommende kan foraarsage et Til- læg til den Pris, hvortil de ere villige at levere, vil den førstomtalte Bestemmelse gøre det absolut umuligt for dem at gøre Tilbud paa Levering af Kul til Statsba- nerne. Og selv om disse aldrig have savnet Tilbud, vil det dog være vanskeligt for Statsbanerne at bedømme, hvorvidt Priserne ikke, hvis Antallet af Tilbudene havde været endnu større, vilde have været lavere ved de forskellige Lejligheder. Rent bortset fra den nævnte Bestemmelses antediluvianske Karakter, er det mig