Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
at træffe nærmere Bestemmelser med Hensyn til Størrelsen og Formen, hvorunder
Bidraget fra Staten fra samme Dato vil være at yde, skal jeg bemærke følgende:
ad b. 1.
Med Hensyn til Forslaget om Statens kontante Tilskud til Sygekasserne
ansaa begge Kassers Styrelse det for givet, at dette burde sættes til 4 Kr. aarlig
pr. gift og 2 Kr. aarlig pr. ugift Medlem samt 1/6 af det foregaaende Finansaars
samlede Medlemsbidrag, hvilket svarer til, hvad Staten yder anerkendte Syge-
kasser, ligesom denne Beregning var lagt til Grund ved Fastsættelsen af det ved
Finansaaret 1904—05 bevilgede Beløb 80,000 Kr. og ligeledes var foreslaaet i det
af Jernbaneorganisationerne i sin Tid udarbejdede Forslag til fælles Statutter.
Men Vanskelighed opstod ved Spørgsmaalet om, hvorledes Bidraget burde
deles mellem de tvende Kasser, idet begge Sygekassers Bestyrelse ansaa det for
heldigst ikke som hidtil at overlade Delingen til Ministeriets Afgørelse, men fast-
slaa denne i selve Vedtægterne, og derfor ikke mente at kunne tiltræde det af under-
tegnede Formand oprindelig stillede Forslag om, at Fordelingen ogsaa fremtidig
skete efter Ministeriets Bestemmelse.
Sygekasserne fik oprindelig Bidraget beregnet til 150 Kr. pr. Banemil samt
Indtægten af Allan Dahls Avertissementsopslag, hvilket sidste efter Opsigelsen
af Allan Dahls Kontrakt blev erstattet med en fast Sum. Ved denne Beregning
fik den jydsk-fynske Sygekasse et betydelig større Beløb end den sjælland-falsterske
Sygekasse, hvilket imidlertid i Aarenes Løb har vist sig nødvendigt for Kassens
Økonomi. Man mente derfor, at man ved den nu foreslaaede Deling burde bevare
status quo, saaledes at man af den samlede til Sygekasserne bevilgede Sum forlods
giver en Sum til hver Kasse omtrent svarende til de Beløb, der vilde have tilkommet
Kasserne efter den gamle Regel, medens Resten fordeles mellem Kasserne efter
Personantallet, der jo i Virkeligheden maa antages at give det bedste Udtryk for
de Kassen paahvilende Byrder. Herved opnaas ogsaa, at Kasserne, der oprindelig
intet som helst Bidrag have faaet for hele Søfartspersonalet, faa en forholdsvis Andel
ogsaa for dette Personale.
Størrelsen af de foreslaaede forlods Udbetalinger til Sygekassen blive,
naar man lægger Banekilometerne 1909 til Grund:
Sjælland-Falster, 581km, ca. 77 Mil................................11,700 Kr.
Indtægten ved Allan Dahls Avertissementsopslag ...................4,600 —
16,300 Kr.
eller afrundet 16,000 Kr.
Jylland-Fyn, 1365 km, ca. 181 Mil..................................27,150 Kr.
Indtægten ved Allan Dahls Avertissementsopslag ...................11,700 —
38,850 Kr.
eller afrundet 39,000 Kr.
ad b. 2.
Da Styrelserne vare overbeviste om, at Sygekasserne maatte have yderligere
Støtte, for at Kasserne kunde siges at være nogenlunde økonomisk betryggede
over for de store Krav, der stilles til dem, navnlig ogsaa af Hensyn til, at man ikke
i Længden vilde kunne undlade at tage det i en længere Aarrække fra Lægerne
fremkomne Krav paa Forhøjelse af deres faste Honorar op til endelig Behandling,
har man som et nyt Tilskud fra Staten foreslaaet det Beløb, soin Sygekasserile
maa betale mere for Sygehuspleje end statsanerkendte Sygekasser, dog selvfølgelig
kun for saadanne Patienter, hvis økonomiske Forhold hjemle dem Ret til Optagelse
i en statsanerkendt Kasse. :
Det synes i og for sig urimeligt, at Statsbanernes Sygekasser ikke for sine
ubemidlede Medlemmer kan opnaa samme Begunstigelser som de statsanerkendte
Sygekasser, men saa længe en hertil sigtende Ændring ikke er foretaget i Lov Nr. 85
af 12. April 1892 om anerkendte Sygekasser, vil Statsbanernes Sygekasser ved det
her stillede Forslag faa Erstatning for den Merudgift, der paaføres dem ved, at de
ikke hos Kommunerne opnaa samme Moderation ved Sygehusbehandling som de
anerkendte Sygekasser.