Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

90 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. For Finansaaret 1879—80 ef'tergav Statskassen 130,000 Kr. paa Grund af det ringe Udbytte. Ved den ny Kontrakt af 1880 sattes Afgiften i Forhold til det Udbytte, Fiskeriet virkelig gav. 1885—86 indbragte det kun 56,000 Kr., 1886—90 slet intet, paa Grund af omfattende Frednings-Foranstaltninger. Fra Maj 1890 ere saa vel Fladstrands- som Limfjords- Bankerne bortforpagtede paa ny, efter at det har vist sig, at Fredningen har ført til et godt Resultat. Men der er truffet flere Foranstaltninger end før til at hindre Rovdrift. Fiskeriet er som tidligere indskrænket til 8 Maaneder (September til April). I Limfjorden maatte der ikke mere fiskes med Skraber, d. e. en Jærnramme, 3 til 4 Fod lang og omtrent 6 Tommer høj, som bag til har en Pose af Jærntraadsnet eller andet stærkt Netværk og for til en Bøjle af Rundjærn med et Øje til Befæstelse af Tovet, hvormed Redskabet føres hen ad Fjord- bunden; Østerserne skulde tages af Dykkere eller med Bril (en Ketsjer med Jærnramme, fæstet til en lang Stang). Forbudet imod at bruge Skraber- overholdes ikke længere. Der blev sat. et vist Ta] Østers (2 Mill.), som foreløbig ikke maatte over- skrides ved Fangsten. Endelig maatte kun virke- lig fuldvoxne Østers tages. For de første 3/1 Mill. Østers betales til Statskassen 31/2 Øre pr. Stk., for de overskydende 21/-, Øre pr. Stk., men i hvert Aar mindst 22,500 Kr. Der fanges vel nu — især ved Dykkere — 1 Mill. Salgsøsters om Aaret i Limfjorden*). Flad- strandsbankerne benyttes ikke, og Bankerne ved Manø ere for Tiden fredede. ) I 1893—94 fangedes 765,299 Stk.