Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

10. Østers og Masli tiger. 89 1871 om Østersfiskeriet i Limfjorden35, kunde han udtale, at der den Gang ikke var mindre end 100 til Dels meget betydelige Østersbanker og Samlinger af Strø-Østers. Naar dette var Tilfældet tyve Aar efter, at man først var bleven opmærksom paa, at der overhovedet var Østers i Limfjorden, viser det, at Livsbetingelserne have været meget gunstige for Udviklingen af disse Skaldyr. Østersmængden paa en jævn god Banke oplystes ved, at den indbyrdes Afstand mellem Østerserne gjennemsnitlig var en Fod; dog kunde der baade findes store aabne Plet- ter og hist og her hele Flader, hvor Dyrene laa ganske tæt ved hinanden. Naar Østerserne ikke laa saa tæt, at den indbyrdes Afstand kunde an- gives til en Fod, kaldtes det ikke en Banke, men >Strø-Østers«. Østersfiskeriet er Statsejendom (»Regale«) og blev derfor bortforpagtet. Fra 1861 til 71 fik Stats- kassen kun 1750 Kroner i aarlig Afgift. I de Ti- der var det efter Sigende let for Beboerne af Sal- ling eller Mors at faa Lov af Forpagteren til at tage nogle Østers uden for deres Ejendomme, og det kunde hændes, at en Slagter havde nogle Skalfisk« paa sin Vogn, naar han kjørte omkring med Kjød. Men fra 1871 gik Forpagtningsafgiften ved Auktionen, der omfattede fem Aar, saa højt op, af den, der paatog sig den, var nødt til at være meget nøjeregnende. Først var den 84,000 Kroner aarlig. men fra 1876 240,000 Kroner. Den høje Afgift har ført til Rovdrift. 1876—77 fiskedes 5.., Millioner Østers i Tidsrummet fra 1. September til sidst i April; men i de følgende tre Aar gik det ned til 3.5, 2.6 og 1.5 Millioner Østers; i 1881—82 var der en lille Opgang til 2 Mill. Østers.