Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

88 I. Saltvandsfiskeriet og Eiskerne. den. Da der er Østersbanker i Vesterhavet, f. Ex. inden for Fanøs Sydende og Manø, kan Yngelen naturligvis ogsaa være kommen igjennem Agger- kanalen til Vandet omkring Mors. — Naar Østers- ungen synker, hæfter den sig fast til den første den bedste Gjenstand, den træffer paa, en Sten, en Tangbusk, et Sandskorn, en Konkylie, og det er altid med den hvælvede Skal, den sidder fast, me- dens den flade er fri. Den voxer i Løbet af 3 til 4 Aar med omtrent 1 Tomme om Aaret, naar man vil maale Skallen; naar denne har et Tværmaal af 3 til 4 Tommer, er Østersen voxen og kan da forplante sig. Østersen lever af Dyr eller Planter, der ere saa smaa, at man ikke kan se dem med blotte Øjne, eller af Dele af saadanne. Det anta- ges, at de Smaavæsner. som frembringe den saa- kaldte »Morild«, udgjøre en meget vigtig Bestand- del af Østersernes Næring; men der er ikke mange Steder, hvor man ser Vandet saa fuldt af Morild som i Limfjorden. J. Collin skriver, at han saa Morilden med en ganske usædvanlig Pragt i Fur Sund Natten mellem den 22. og 23. September 1870: xDen ringeste Bevægelse i Vandfladen frem- bragte ligesom et glimrende Fyrværkeri; dyppede man Haauden i Vandet, lyste den med en fosforagtig Glans endnu en Stund efter at være tagen op, og utallige Ildglimt sprøjtede omkring ved hvert Aare- slag.« Paa Overfarten imellem Mors og Ty (Vild- sund) har jeg ved Efteraarstid set Morild, der svarer til denne Beskrivelse. Det er da ikke blot Bunden, der er gunstig for Østersyngelen i Vandene om- kring Mors; der er ogsaa til Stede, hvad der tjener til disse Dyrs Ernæring. I de Foredrag, som J. Coliin holdt i Industriforeningen i Begyndelsen at