Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

10. Østers og Muslinger. 87 Million eller mere. Fra først af mylre de omkring i det Vand, der omgiver Moderøstersens Gjæller (det saakaldte Skjæg) og Kappebræmme; men naar den aabner sine Skaller, føres Yngelsværmen, der nærmest ser ud som Krudtstøv, ud i Havet og over- gives til sin Skæbne. De smaabitte Dyr fimre liv- lig omkring ved Hjælp af et lille Svømmesejl og rives afsted med Strømmen. Dersom de undgaa at blive til Føde for nogle af Havets mange Be- boere, ville de, efter en Tid lang at have holdt sig oppe og være bievne førte af Strømmen, miste Ev- nen til at holde sig svømmende i Vandet og synke til Bunds. Man véd ikke, hvor længe de beholde deres Svømmeredskab, eller hvor langt de kunne føres med Strømmen. Den danske Videnskabs- mand Jonas Collin, der særlig har syslet med Østers-Sagen, anser det ikke for umuligt, at Østers- yngel kan være ført ind ad Limfjordens østlige Munding. Hvad der da er sunken til Bunds .paa det første Stykke, har ikke kunnet udvikle sig, fordi Forholdene ikke passede til, at Dyrene der kunde leve og udvikle sig. Dersom Bunden paa det Sted, hvor Svømmeredskabet tabes, er blød, bestaar af forraadnede Plantedele eller løst leret Dynd, da synke de smaa Østers — de ere endnu ikke saa store som et Knappenaalshoved — ned i denne Masse og kvæles. Er Bunden bevægeligt Sand, kunne de leve i nogen Tid; men saa snart en Strømsætning hvirvler op i Sandet, lægger dette sig over dem og dræber dem. Kun naar det Sted, hvor Yngelsværmen aflejrer sig, er fast, kan den første Betingelse for Livets Fortsættelse siges at være til Stede. Denne Betingelse var ikke til Stede i den østre, men vel i den vestre Del af Limfjor-