Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

86 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. 1500; i Mands Minde har det en Gang naaet omtr. 2600. Alle Sjæles Dag (den 2. November) samledes Brødrene fra gammel Tid i deres Lavshus for at fordele Mandskabet, paa Kyndelmissedag (2. Februar) for at opgjøre Regnskabet. Nu bruge de en Gjæst- givergaard til disse Møder, men rette sig for Resten efter Gildeskraaen, der vel er ændret nogle Gange i Tidens Løb, men dog bærer Spor af sin ærværdige Ælde. Den ældste Opskrift af Skraaen, som er bevaret, bærer Aarstallet 1593.31 I det inderste af Issefjorden, Brams næsvig ved Holbæk, hvor der om Sommeren er Travlhed med at prøve og indskyde Torpedoer, er der ved Vinterens Slutning en ikke ubetydelig Marsvinsfangst, hvortil der bruges en særegen Slags Garn. 10. østers og Muslinger. Der er en Vig, som gaar fra Vest ind i Halv- øen Salling; paa Kortene kaldes den efter det til- stødende Sogn, Harre-Vig; men Fiskerne kalde den Brevig; der opdagedes 1851 for første Gang Østers. Saa længe Limfjorden svarede til sit Navn og var en virkelig Fjord, var der ingen Østers. Men efter at Aggerkanalen var brudt igjennem,have Forholdene forandret sig. Silden forlod Nibe Bredning; men længere inde i Fjorden, i de Dele af den, som omgive Mors, indfandt der sig Østers, enten saa Yngelen fra først af er kommen gjennem Agger- kanalen, eller den stammer fra de gamle Østers- banker i Aalbækbugten, nord for Frederikshavn. Et Kuld Unger af en Østers kan beløbe sig til en