Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

9. Sælhunde og Marsvin. 85 og farver hele Stranden som en Slagteplads. Stun- dom kan en »Grindehval« paa 5—6 Alen være med i Flokken. Bliver den trukken i Land, da søger den at værge sig ved at. slaa om sig med Halen: rammer den et Ren, kan det knækkes. Man maa slaa den for Panden med Aarer for at bedøve den. saa først, kan der tænkes paa at stikke den i Halsen med Knivene. I taaget Vejr, eller naar Fangsten af andre Grunde maa opgives, foregaar > Afflæskningen«. Det dræbte Dyr faar et Snit fra Snude til Halespids, hvorved Flæskesiderne falde fra Benene; men hver en Smule Spæk, der hænger ved »Skroget«, pilles omhyggeligt af. Oldermanden gaar omkring og ser til, at intet spildes; han kan idømme Bøder for »daarlig Afflæskning«. Om Aftenen, naar Arbejdet er endt, kjøres Spækket i store Vognlæs ind til Middelfart, hvor det først hakkes smaat og derpaa smeltes til Tran i store Jærnpander for endelig at fyldes paa Tønder og slaa Sommeren over for at klares. Skroget bruges til Gødning, Tarmene sen- des til Vestjylland for at bruges i Steden for den sædvanlige Ees paa Torskekrogene. Marsvinsjægerne danne et Lav paa 30 »Brødre«. Bliver en Plads ledig, indstiller Lavet tre af dem, der søge om at faa den, og imellem dem vælger Byfogden saa en, selvfølgelig saa godt som altid den, der sfaar øverst paa Listen. Udbyttet, af Marsvinsjagten deles i 31 Dele, hvoraf Middelfart Kirke faar 1 og Brødrene hver 1. Efter at Tran er falden stærkt i Pris, har Herligheden ved at være Medlem af Marsvinsjægernes Lav tabt sig meget. Oven i Kjøbet er Tallet paa de aarlig fangede Svin* stærkt aftaget; der fanges nu aarlig omtrent