Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

84 1. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. et Par »Udkiggere« sig ud i Baade mellem Middel- fart og den jyske Kyst, medens en Vagt er udstillet paa Land for at agte paa det, hvis de skulde signalisere, at Marsvinene komm?. Viser der sig en lang skumhvid Bølgekam i Syd, da er det Tegn paa, at der er en Flok i Vente: ved at tumle sig i Vandfladen frembringe Dyrene denne Skumbølge. Udkiggerne give Signal; Vagtposten kalder alle Marsvinsjægerne ud, og hurtig ses en Kjæde af Baade at spærre Bæltet i næsten hele dets Bredde. Naar Stimen er kommen dem nær nok. omslutte de den lempeligt, og saa »gjenne« de den ved Raab og Piasken af lange Stænger langsomt tilbage til den smalle Rende imellem Fyns Land og den lille 0 Fænø og derfra videre ind i den endnu snævrere Gamborg Fjord, hvori den fanges som i en af Naturen dannet Ruse; over denne ere imid- lertid Vaaddene bievne spændte, og et Baadsmand- skab har lagt sig hen bag disse for nøjagtig at følge Stimens Bevægelser. Ved Signaler med en Øsekop tilkjendegiver dette Baadsmandskab, hvor og hvor stærkt der skal gjennes paa Flokken: de andre maa ubetinget lystre de Befalinger, som de paa denne Maade faa. Naar den hele Flok Marsvin er omsluttet af Garnene, saa svinges der med Hatten, og nu ros alle Baadene hurtigst muligt til Land. Mændene springe i deres store Søstøvler ud i Vandet og ile hen imod Fangestedet. Vaaddene hales ind paa det lave Vand. De store Dyr trækkes ved Halerne ud af Garnene og ind paa Strandsaudet. Der kan stundom være et Par Hundrede af dem, og hvert af dem kan have en Længde af 2 til 3 Alen. Med lange, spidse Knive stikke Jægerne dem i Halsen, og det mørkerøde Blod vælder ud