Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

92 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. for Skagen antages i Gjennemsnit at have en aarlig Indtægt af henved 550 Kr. (Skagboen dog mere end dobbelt saa meget som én af dem, der bo paa Halsnæs), en Lirnfjordsfisker 100—200 Kr. og en Vesterhavsfisker 300—350 Kr. af Fiskeriet. Limfjordsfiskerne maa have deres Hovedindtægt ved Arbejde af anden Slags. I den sidste Snes Aar er der sket store Forbedringer ved Fiskeredskaberne; men dette synes at have medført, at Fiskemængden er aftaget stærkt. Der klages uver Rovdrift af Fiskeriet paa en lignende Maade som over Jord- bruget i Midten af dette Aarhundrede, og medens de nyttige fiske ere aftagne i Mængde, er der ikke gjort nok for al udrydde deres Fjender. Der er ogsaa anket over, at man ikke har søgt at fremme fiskebestanden ved kunstig Udklækning af Fiske- yngel. Imidlertid har Lovgivningsmagten ikke siddet stille over for disse Klager. En Højesteretsdom fra 1880 fastslog, at Bestemmelserne om Maskevidden i Lim- fjordsfiskernes Garn ogsaa maatte kunne anvendes paa det øvrige danske Sø-Territorium. Dette frem- skyndede de Arbejder, der forberedte Loven af 5. April 1888. Ifølge denne er Retten til at drive Fiskeri betinget af dansk Borgerret eller fast Ophold i Landet i mindst to Aar; dog gjøres for svenske Fiskeres Vedkommende en Undtagelse med Hensyn til Øresund og Bornholm. Loven indeholder Be- stemmelser om »laasede Vande«, hvori der slet ikke maa fiskes, og »fredede Vande«, hvori Fiskeri med Vaad er forbudt i Marts, April og Maj. Hummer maa være 7 Tommer lange, bornholmske Lax veje 3 Pd., Ørred 1/2 Pd., Torsk Pd. og Pighvar l/2 Pd., inden de anses modne til at fiskes. Umodne Fisk