Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. og Muslingskaller og Sneglehuse; 4 Flintflækker bleve udtagne af en frisk blottet, uforstyrret Væg, 2, 3 og 4 Fod dybt nede mellem Skallerne. Paa det andet Sted vare ogsaa Østerserne og Hjærte- muslingerne de fremtrædende Dyreformer; særlig to Flintstykker vare umiskjendelig tildannede af Men- neskehaand, og sammen med dem fandtes enkelte Spor af Landdyrknokler. I Forbindelse med disse Iagttagelser fra Omegnen af Mariager Fjord og Isse- fjord berørte Professor Steenstrup ogsaa et Fund, der var gjort af Proprietær Dalsgaard til Krab- besholm paa det Sted, hvor Karupaaen løber ud i Limfjorden. Dér var nemlig i et to Fod tykt Lag af Muslinger og Østers fundet: 1) Takker af Raadyr og andre Hjortearter, til Dels tildannede som Hakker og forsynede med et Skafthul, 2) Flintflækker og forskjellige andre Stenredskaber, tilhugne og slebne Hamre, Kiler og Knive. »Man kan saaledes,« hed- der det til Slutning i Steenstrups Meddelelse, »for meget forskjellige Punkter af Landet godtgjøre, at Dannelsestiden for de højere liggende Østers- og Muslinglag maa sættes paa denne Side Landets Beboelse, og navnlig i det Tidsrum, Oldforskerne have kaldt Stenalderen. Da nu slige Øslerslag og hævede Strandbredder af lige Højde med disse kjendes fra særdeles talrige Punkter og paa mange Steder ligge meget fjærnt fra Strandbredden, f. Ex. i Østerildklitterne i Ty mellem Limfjorden og Vester- havet, ved Skelum nær Visborg osv., maa man indrømme, at Landet i hine Beboeres Tid har været langt mere indskaaret af nu forsvundne Vige og Fjorde, og kun ved at forfølge disse Lags Ud- bredelse vil man kunne trække Landets Omrids i denne ijærne Tid. End mere ville Forholdene,