Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

156 III. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. Det er ikke mere Præsteskabet, der bygger Kirkerne i Frankrig og Tyskland. Ilaandværkerne, der tage fat paa disse mægtige Stenhuse, ere vel fra først af oplærte af Bisper og Munke; men de have arbejdet videre paa, hvad de have lært, og have i det væsentlige unddraget sig det præstelige Lede- baand. Den samme urolige Omskiftning af Klæde- dragt, som præger Ridderne i Sammenligning med Munkene, har ogsaa sat sit Mærke paa de go- thiske Kirker i Sammenligning med de romanske. Jyllands romanske Kampestenskirker ligne hver- andre, og det samme er Tilfældet med Sjællands romanske Murstenskirker. Der er en mærkelig Ro og Værdighed over alle disse gamle Kirke- huse. Men hvor den gothiske Bygningskunst kom til at raade, og hvor Folkene, som i Frankrig, Tyskland og England, havde, hvad vi i Danmark ikke havde, Midler til at bygge en Mængde Kirker i denne Stil, dér kom den store Mangfoldighed frem. Der spores et Kapløb om, hvem der kan bygge Hvælvingerne højest, hvem der kan gjøre de bærende Søjler slankest, hvem der kan give de støttende Stræbepiller den dristigste Eorm. Under Arbejdet med den enkelte Bygning har Bygme- steren ofte ændret sin Plan; tit har der været flere Bygmestere; de have afløst hverandre, medens Arbejdet stod paa, og hver af dem har sat sit Præg paa Værket. Og hvilken urolig Mylren af Billeder findes der ikke baade inde i og paa Murene af en saadan gothisk Kirke! Lad mig anføre et Par Linjer af, hvad Jens Baggesen har skrevet i »Labyrinthen« om Strassburg-Mfinsteren: »Jeg tror næppe, der gives en bibelsk Fortælling eller Figur, som ikke er an- bragt hist eller her, foruden de utallige, som ere