Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. De tyske Bauhytter. 159 at fremkalde en Misstemning derimod hos den store Mængde, der ikke kunde læse og, om den havde kunnet læse, vilde være bleven hindret i at læse Bøger, der blottede disse Skrøbeligheder. Maaske har han tilspidset det for stærkt; men han er ingenlunde ene om at have set en Sammenhæng imellem de Foreninger af Haandværkere, som ar- bejdede ved de store Kirkebygninger, og den Mis- nøje med det middelalderlige Kirkevæsen, som gjæ- rede rundt om i Byerne fra Korstogstiden af, og som beredte Jordbunden for Reformationen. Fra det tolvte Aarhundrede af dannede der sig Foreninger af de Stenhuggere, som arbejdede ved de store Kirker, særlig i Tyskland og i Sveits. Hvor en stor Bygning skulde opføres, tømrede Haandværkerne sig et Træhus, som de kund^ bruge, saa længe de havde deres Arbejde der. I et stort firkantet Rum havde Mesteren sit Tegnebord imod Øst, medens andre Teknikere vare beskæftigede rundt om langs Væggene og midt paa Gulvet. Der var andre Rum til Opbevaring af Værktøj og til Regnskabsvæsen. Til Mesterens Stab hørte ikke blot en Kasserer, men ogsaa en Skriver. Denne synes stundom at have gjort Tjeneste som Præst ved et Kapel, der var opført i Flugt med den mid- lertidige Bygning. Det hele var et fredhelligt Sted, hvor ingen maatte møde bevæbnet. Stundom havde Mesteren Ret til at øve Retspleje iblandt Bygge- haandværkerne. Det hele Samfund af disse benæv- nedes efter Træhuset en »Bauhütte«. Alan op- lærte Drenge i de Færdigheder, der hørte til Ar- bejdet, i Løbet af 4 eller 5 Aar. Naar en af disse var dygtig nok. foregik hans Udløsning af Lærlinge-