Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
158 IH. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. man byggede de gothiske Kirker: »Man gjør sig intet Begreb om de Friheder, Arkitekterne nu tage sig, selv over for Kirken. Der er Kapitæler, som forestille Munke og Nonner, der te sig paa den uanstændigste Maade; der er en bakkantisk Munk med Æseløren og Glasset i Haanden, grinende et helt Broderskab op i Øjnene. Tanken har i dette Tidsrum, for saa vidt den skrives i Sten, en Frihed, der fuldkommen kan sammenlignes med vor Presse- frihed. Det er Arkitekturens Frihed. Denne Frihed gaar meget vidt. Undertiden finder man paa en Portal, en Facade, en hel Kirkebygning symbolske Fremstillinger, der falde fuldstændig uden for Kirkens Kultus, ja ere ligefrem fjendtlige mod Kirken. Kun i denne Form var Tanken fri den Gang. Den blev da ogsaa kun skreven fuldt ud i de Bøger, man kaldte Bygninger. I denne Form vilde den have set sig selv brændt af Bødlen paa offentligt Torv, ifald den havde været ufor- sigtig nok til at vove sig frem i skreven Form. Som Kirkeportal vilde Tanken være bleven Øjen- vidne til den frie Tankes Afstraffelse. Da den ikke havde nogen anden Vej, ad hvilken den kunde trænge frem, kastede den sig da ogsaa fra alle Sider over Mureriet. Herfra skriver sig den umaa- delige Mængde store Kirker, der rejste sig rundt om i Evropa, en saa forbavsende Mængde, at man knapt tror det, selv naar man har overbevist sig derom1.« Den franske Forfatter har ment, at lige- som Billederne paa Kirkevæggene i en tidligere Tid vare Fattigmands Bibel, saaledes har Billedværket i Kirkerne i Slutningen af Middelalderen været det Middel, hvoraf de Mænd, der saa Skrøbelighederne ved det da raadende Kirkevæsen, benyttede sig for