Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158 IH. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie.
man byggede de gothiske Kirker: »Man gjør sig
intet Begreb om de Friheder, Arkitekterne nu tage
sig, selv over for Kirken. Der er Kapitæler, som
forestille Munke og Nonner, der te sig paa den
uanstændigste Maade; der er en bakkantisk Munk
med Æseløren og Glasset i Haanden, grinende et
helt Broderskab op i Øjnene. Tanken har i dette
Tidsrum, for saa vidt den skrives i Sten, en Frihed,
der fuldkommen kan sammenlignes med vor Presse-
frihed. Det er Arkitekturens Frihed. Denne
Frihed gaar meget vidt. Undertiden finder man
paa en Portal, en Facade, en hel Kirkebygning
symbolske Fremstillinger, der falde fuldstændig
uden for Kirkens Kultus, ja ere ligefrem fjendtlige
mod Kirken. Kun i denne Form var Tanken fri
den Gang. Den blev da ogsaa kun skreven fuldt
ud i de Bøger, man kaldte Bygninger. I denne
Form vilde den have set sig selv brændt af Bødlen
paa offentligt Torv, ifald den havde været ufor-
sigtig nok til at vove sig frem i skreven Form.
Som Kirkeportal vilde Tanken være bleven Øjen-
vidne til den frie Tankes Afstraffelse. Da den ikke
havde nogen anden Vej, ad hvilken den kunde
trænge frem, kastede den sig da ogsaa fra alle
Sider over Mureriet. Herfra skriver sig den umaa-
delige Mængde store Kirker, der rejste sig rundt
om i Evropa, en saa forbavsende Mængde, at man
knapt tror det, selv naar man har overbevist sig
derom1.« Den franske Forfatter har ment, at lige-
som Billederne paa Kirkevæggene i en tidligere Tid
vare Fattigmands Bibel, saaledes har Billedværket
i Kirkerne i Slutningen af Middelalderen været det
Middel, hvoraf de Mænd, der saa Skrøbelighederne
ved det da raadende Kirkevæsen, benyttede sig for