Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. De tyske Bauhytter. 161 venner, hvorunder de samlede sig, der ikke kunde finde sig i det Præsteregimente, der stod under den romerske Pave. Der er stor Forskjel paa Al- voren og Renheden i den Tankegang, der kom til Orde i disse Kredse; men de kunne alle betegnes som Forløbere for de store Reformatorer. Det er i denne Retning vel værd at paaagte, at det var de store Byer, der hurtigst og mest afgjørende sluttede sig til Reformationen, og i de store Byer havde disse førreformatoriske Protestanter mod det middelalderlige Kirkevæsen ogsaa deres Tilhold. Der er tyske Videnskabsmænd, som mene at kunne godtgjøre, at det er iblandt de til de store gothiske Kirkebygninger knyttede Byggehaandværkere, at man maa søge en stor Del af de Lægmænd, der paastode, at de havde bevaret de ægte Overleve- ringer fra den ældste kristne Menighed. De af disse Lægfolk særlig yndede gudelige Smaaskrifter og den af dem benyttede Bibeloversættelse bleve trykte i mange Udgaver før Luthers Tid, og dette sættes i Forbindelse med, at de ældste Bog- trykkere vare udgaaede fra Billedskærernes Kreds, der igjen stammede fra Stenhuggerne, Hovedmæn- dene blandt Bygmestrene. Naar Valdesierne eller Gudsvennerne bleve forfulgte, saa fandt de Støtte hos Medlemmerne af den Bauhytte, der var i Byen, og det hørte ligefrem til de Formaal, man inden for Foreningen havde, at værne om religiøs Taal- somhed. Bauhytterne kunde optage Mænd, som ikke vare Haandværkere; saaledes antages Hertug Rudolf 4. af Østerrig (f. 1339, d. 1365) som Byg- herre for Stefanskirken i Wien at liave været Med- lem, og det skal ogsaa have været Tilfældet med Kejser Maximilian L, som 1498 stadfæstede Lovene