Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162 IH. Nogle Træk cif Lavsvæsenels Historie.
for de tyske Bauhytters Forbund. Hvis det er
rigtigt, at det nuværende »Frimurerforbund« er
dannet 1717 i England af de Levninger, der fandtes
af Haandværkerforeninger, som vare dannede efter
Mønsteret af de tyske, saa kan den ejendommeligt
religiøse .Bestanddel i Frimureriet ogsaa tyde paa,
at det har været andet og mere end blot teknisk
Dygtighed, der dannede Foreningsbaandet mellem
de fri Murerlav i de middelalderlige Storbyer2.
Men er der paa denne Maade en Sammenhæng
imellem de gamle tyske Byggehaandværkeres For-
eninger og de Sekter, som kæmpede imod den
Tids Kirkevæsen, saa kan det ikke vække Forun-
dring, at de benyttede den Lejlighed, der var givet
dem ved den rige Udsmykning af Kirkerne med
Billedværk, til at lade noget af deres fra Præster-
nes afvigende Tankegang komme frem hist og her.
Var det gjort dygtigt og morsomt, saa vilde der
altid være de Stormænd, som holdt deres Haand
over el saadant kjættersk Kunstværk, og med det
tæt sammensluttede Bygmesterlav turde heller ikke
Gejstligheden hryde.
Efter Reformationen, da man kun i enkelte Til-
fælde byggede store Kirker, og da de gudelige Bevæ-
gelser havde fundet Udløb i de nye Kirkeafdelinger,
gik den middelalderlige Bauhytte over til at blive et
Lav, og det var nu ikke længere hverken store
tekniske Hemmeligheder eller et Fællesskab om
en frikirkelig Tankegang, der bandt Medlemmerne
af Lavet sammen. Derimod fastholdt man de
højtidelige Skikke ved Lærlingens Løsladelse fra
Afhængigheden af Mesteren, saa vel som de
hemmelige Tegn, hvorpaa man kjendte hinanden.
Dertil kande saa det enkelte Lav have sine sær-